23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Produktionsvirksomheder på forkant skal hyldes

En datadrevet bæredygtig omstilling af produktionsindustrien er en nødvendighed for at nå 2030 målene for CO2-udledning. Derfor er det vigtigt at fremhæve de virksomheder, der allerede er godt i gang.

Alexandra Instituttet vil gerne bringe de gode historier frem i lyset, så de produktionsvirksomheder, der allerede er godt i gang med digitalisering og bæredygtighed, kan inspirere andre virksomheder. Ved at få de gode historier frem i lyset, vil andre tænke ”hvis de kan, så kan jeg også” og dermed spredes ringene i vandet.

Gode historier skaber momentum

Alexandra Instituttet ved af erfaring, at det første skridt er det sværeste, at normer er en stærk drivkraft for at ændre adfærd, og at mennesker engageres af historier i højere grad end facts.

Derfor vil instituttet udvikle et initiativkatalog, der kan bringe danske produktionsvirksomheder fra tanke til handling, når det gælder datadrevet bæredygtig vækst. I Danmark mangler vi nemlig momentum for den digitale grønne omstilling, og at inspireres af andres historier og lære af andres erfaringer kan være med til at skabe det momentum.

Er du en del af en produktionsvirksomhed, hvor I har fremmet bæredygtighed gennem øget digitalisering, så hører Alexandra Instituttet meget gerne fra dig – så de bedste og mest inspirerende eksempler kan komme med i initiativkataloget. Instituttet vil også meget gerne høre fra jer, hvis I stadig er på vej eller måske kun lige har startet rejsen.

Tag fat i Trine Plambech på trine.plambech@alexandra.dk for at høre mere om dine muligheder for at komme med i initiativkataloget!

Foto: Alexandra Instituttet

GTS-foreningen
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84807915
P nummer: 1002704477

Kontaktperson

AT
Alexander Tonnesen
Kommunikation
ato@gts-net.dk

Send til en kollega

0.032