23948sdkhjf

"Hos Svanehøj er du en del af fremtiden"

| Medlemsnyhed | Indrykket af Svanehøj Danmark A/S

Svanehøj udvikler pumpeløsninger, der understøtter den grønne omstilling, og det er vigtigt for virksomhedens unge praktikanter. ”Det er mere interessant at være en del af fremtiden end fortiden”.

Markus Nielsen har for nylig afsluttet sin uddannelse som maskinmester. Han fik muligheden for at tage den afsluttende praktik i projektafdelingen hos Svanehøj.
 
- Svanehøj tilbyder løsninger, der fremmer den grønne omstilling, og det vil jeg gerne være en del af. Det er fedt at være i en virksomhed, der arbejder på at komme væk fra de fossile brændstoffer. Det er mere interessant at være en del af fremtiden end fortiden, siger Markus Nielsen.
 
En virksomhed i fremdrift
Markus oplever Svanehøj som en virksomhed, hvor alle medarbejdere har stor fleksibilitet og handlefrihed, Og så er det en arbejdsplads, hvor man løfter i flok. Ledelsen i Svanehøj formår at sætte nogle rammer for deres medarbejdere, der fremmer medejerskab, udvikling og ansvar. Der er en flad struktur, hvor alle kan snakke med alle, og der er en uformel tone på arbejdspladsen. Markus oplever, at det skaber et velfungerende arbejdsmiljø, som fremmer de gode relationer mellem kollegaerne.
 
- Jeg valgte Svanehøj, da den er en virksomhed i fremdrift og udvikling. Det tiltaler mig utroligt meget. Derudover fik jeg anbefalet virksomheden af flere personer og det bekræftede mig i, at Svanehøj var et godt sted at søge hen, siger Markus Nielsen,
 
En hverdag med frie rammer
Et praktikophold hos Svanehøj er meget alsidigt, og Markus oplever, at han har stor indflydelse i hverdagen. Han har deltaget i alt fra performance test af pumper til udvikling af et nyt værktøj til prisberegning på emballage.
 
- Jeg har meget frie rammer og får lov til at arbejde med de ting, jeg selv synes er spændende. Virksomheden er meget åben over for forslag, og hvis der er noget, som jeg tænker kunne være interessant, bliver det som regel imødekommet, siger Markus Nielsen og tilføjer:

- Der er mange maskinmestre ansat her, og det giver mig et godt indblik i, hvad jeg kan komme til at arbejde med efter uddannelsen. De erfaringer, jeg får herude, kan jeg i høj grad bruge i min fremtidige karriere. Mange af opgaverne har direkte relevans til de stillinger, som maskinmestre besidder, eksempelvis projektleder, servicemontør eller sælger.

Da Markus dimitterede som maskinmester fra Martec i januar, blev han tilbudt fast job hos Svanehøj og arbejder nu fuld tid som Project Manager på hovedkontoret i Svenstrup ved Aalborg.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Svanehøj Danmark A/S

Fabriksparken 6
9230 Svenstrup J
Danmark
Svanehøj Danmark A/S

Send til en kollega

0.078