23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Vindindustrien til seminar på Odense Havn

Debatten om klima er ofte globalt orienteret. Men det er de mange lokale og konkrete initiativer, der rykker, når den grønne omstilling fortsat skal have turbo på gennem den globale forsyningskrise.

Vindindustrien åbnede til maskinrummet, der skal levere på klimaløftet midt i forsyningskrisen

 Debatten om klima er ofte globalt orienteret. Men det er de mange lokale og konkrete initiativer, der rykker, når den grønne omstilling fortsat skal have turbo på gennem den globale forsyningskrise. Vestas beretter om en høj grad af fleksibilitet og såkaldte ”mitigation plans” som nøglen til at eksekvere den globale produktion af vindturbiner i rørte vande. Bladt Industries, producent af havvindfundamenter og substations, investerer på Odense Havn for at kunne levere den grønne omstilling globalt. De emner blev debatteret i dag 10 februar på Odense Havn, hvor over 100 repræsentanter fra den danske vindindustri var samlet til seminar.

 Slår man ordet ”mitigation” op, står der bl.a. ”afbødende handling” eller ”reduktion”. Mitigiation var uden tvivl et nøgleord i 2021 for vindindustrien og vil fortsat være det i 2022 for at kunne ekspandere onshore og offshore vind i verden. Odense Havn var i dag vært for seminaret ”lokal produktion – global supply chain”, hvor vindindustrien gik i dybden på forsyningskrisen, løsninger og ikke mindst det globale vækstpotentiale.

En af oplægsholderne, Senior Vice President Global Manufacturing Richard Flansmose Hvas fra Vestas, forklarede om den perfekte storm i 2021, som Vestas skulle håndtere med hands-on planer for at holde fabrikkerne kørende for fortsat at levere på klimaløftet. Nogle af de afgørende indsatser omfatter bl.a. lager af kritiske komponenter, fleksible underleverandører til at levere til lokale produktionsfaciliteter og hurtigheden i at kunne redesigne moduler ud fra tilgængelige komponenter:

 ”2021 har lært os at navigere i hidtil usete omstændigheder. Den globale industri for vedvarende energi har været konstant udfordret af at leve i en global pandemi i mere end 20 måneder. COVID-19 pandemien og fundamentelle udfordringer i forsyningskæden skaber forstyrrelser i vores hverdag hos Vestas. Det kræver at alle i Vestas samt samarbejdspartnere arbejder utroligt dedikeret for at reagere på pandemien og udfordringerne i forsyningskæden. Det har vi gjort enormt godt og derfor lykkes med at afbøde konsekvenserne for vores fabrikker, konstruktions-sites og i sidste ende vores kunder”, udtaler Richard Flansmose Hvas, Vestas.

 En anden dansk producent på seminaret var Bladt Industries, der ordreproducerer stålfundamenter og offshore substations til havvindmølleparker over hele verden. Bladt Industries vandt i september 2021 en stor Ørsted-ordre som kick-start af XXL-produktionen på Odense Havn af monopæle – fundamenter til havvindmøller – der skal kunne bære op til 250-300 m høje havvindmøller. Siden har virksomheden i et konsortium med Semco Maritime vundet ordre på at levere 3 substations til verdens hidtil største offshore wind-projekt – Coastal Virginia Offshore Wind– for det amerikanske energiselskab Dominion Energy Virginia. Produktionen af substations er netop sat i værk på Odense Havn, hvor svejsere hos Bladt Industries er gået i gang med at konstruere selve jacket-fundamentet, som skal bære den tusind-ton tunge substation. På trods af forsyningskrisen, er vicedirektør hos Bladt Industries, Peter Rindebæk, fortrøstningsfuld for de planer virksomheden har lagt for at kunne levere:

 ”Vi har historisk mange ordrer til levering over de kommende år, og det er selvfølgelig vigtigt for os at vi kan producere og levere i henhold til de aftalte tidsplaner. Det kræver et tæt samarbejde med rådgivere og underleverandører, som vi derfor har intensiveret dialogen med, således at vi i endnu højere grad har styr på de helt kritiske aspekter og detaljer. Derudover arbejder vi også på at undgå uforudsete forsinkelser ved proaktivt at kigge på potentielle alternative muligheder og planer, hvor der måtte være behov for det”, udtaler Peter Rindebæk, Bladt Industries”

 Odense Havn skal investere 1,4 mia. kr. i havneinfrastruktur de kommende år

Forsyningskrisen indbefatter i stor stil også havnene. Vestas kunne under seminaret berette om flaskehalsudfordringer i havne rundt om i verden. For at følge med vindindustriens behov skal Odense Havn investere 1,4 mia. kr. de kommende år for fortsat at kunne være hjemsted for grønproduktion – som det i dag er for bl.a. Vestas offshore-nacelle og Bladt Industries monopæle og substations. Havnedirektør Carsten Aa, Odense Havn, lægger ikke fingre imellem, når talen falder på investeringstempoet:

 ”Den globale forsyningskrise handler i høj grad om vigtigheden af vares fri bevægelighed. Hvis Odense Havn og Danmark fortsat skal være hjemsted for produktionen af vindmøller, kræver det investeringer i infrastruktur i en produktionshavn. Vi skal alene inden for de næste 24 måneder investere over 300 mio. i heavy transport ringveje, opgradering af haller og bæreevne på havnens arealer for at sikre vindmølleindustriens forsyningskæder.”

 

Odense Havn
Kystvejen 100
5330 Munkebo
Kerteminde Kommune
Danmark
CVR nummer: DK38437011
P nummer: 1016982543

Kontaktperson

CKS
Christina Kroer Skov
Marketing- og salgskoordinator
cks@lpo.dk

Send til en kollega

0.062