23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Digital motionsløsning til søfarende

Sundhed og fysisk aktivitet er alt afgørende for søfarendes mentale og fysiske trivsel – ikke mindst under en corona-pandemi.

Nu bliver det både nemmere og sjovere at sætte skub under fysisk aktivitet om bord: 1. januar 2022 lancerer SEA HEALTH & WELFARE en ny og brugervenlig digital motionsløsning til søfarende.

 Det kræver nogle gange kreativitet at dyrke motion om bord, for hvor er der lige plads til at besætningen kan lave konditions- og styrketræning? Og hvordan bliver den enkelte og hele besætningen motiveret til at prioritere motion i en travl hverdag? Et af midlerne til netop at styrke motivationen er SHW’s initiativ FIT4SEA, der har eksisteret gennem 20 år.

Med en helt ny digital løsning – et mobilt venligt website, som let kan tilføjes til mobiltelefonens skærm som et bogmærke - bliver det endnu lettere at tage del i FIT4SEA og både konkurrere med kollegaerne på skibet, men også mod andre skibe. 

Det fortæller Pernille Voigt Nordstrand, sundhedsfremmekonsulent i SHW:

”Med den nye digitale løsning får hver søfarende nu sin egen FIT4SEA profil og mulighed for selv at indberette aktiviteter og resultater. Det vil være meget nemmere at være med, og det kræver ikke en masse koordination på skibet at indberette resultaterne. Netop det at det bliver nemmere, vurderer vi, vil være med til at motivere endnu flere til at dyrke motion ombord”.

Fysisk aktivitet mens man er om bord, hvad end det er i kortere eller længere perioder, er vigtig for søfarendes mentale og fysiske trivsel. 


GÅ TIL DET NYE FIT4SEA


”Der er stort set ingen ulemper ved at være fysisk aktiv. Rammerne for hvor let eller svært, det er at dyrke motion ombord, kan variere fra skibe til skib. Men en huskeregel er, at lidt motion altid er bedre end intet. Udover at det giver den enkelte fysisk styrke og mentalt overskud, så styrker motionen også fællesskabet og dermed trivslen ombord. Det er altid vigtigt, men er blevet endnu vigtigere under pandemien, hvor søfarende har været om bord i meget lange perioder,” forklarer Pernille Voigt Nordstrand.

SEA HEALTH & WELFARE
Højnæsvej 56
2610 Rødovre
Rødovre Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28878923
P nummer: 1003419232

Send til en kollega

0.047