23948sdkhjf

Elektriske Svanehøj-pumper minimerer støjgener hos Furetank

| Medlemsnyhed | Indrykket af Svanehøj Danmark A/S

Målrettede tekniske investeringer i støjsvage cargo-pumper, kompressorer og motorrumsventilatorer har nedbragt støjen ved losning med op til 85%.

Målrettede tekniske investeringer i støjsvage cargo-pumper, kompressorer og motorrumsventilatorer har nedbragt støjen ved losning med op til 85%.
 
Støj fra anløbne skibe er et stigende miljøproblem i havne rundt om i verden. I takt med urbaniseringen rykker boligkvarterer tættere på industrihavnene, som på den baggrund må indføre skærpede regler for støj.
 
Hos Furetank var støjproblematikken derfor et vigtigt fokusområde, da tankskibsrederiet i 2018 investerede i Vinga-serien, der er en ny generation af LNG-/LBG-drevne tankskibe.
 
I designet af skibene er der blandt andet valgt elektriske cargo-pumper fra Svanehøj samt lydsvage kompressorer og motorrumsventilatorer. Det har reduceret støjniveauet ved losning drastisk.
 
Furetanks egne decibelmålinger ombord på skibene i V-serien viser således, at den hørbare lyd er reduceret med 73-85% sammenlignet med tankskibe af ældre design. Den mest markante reduktion er registreret i de områder, hvor cargo-pumperne er placeret.

Elektriske pumper understøtter klimaambitioner
Skibene i Vinga-serien er udviklet i samarbejde med FKAB Marine Design og er de første i Furetanks flåde, der er designet med elektriske cargo-pumper. Men det bliver med sikkerhed ikke de sidste.
 
Ifølge teknisk chef Clas Gustafsson er erfaringerne med Svanehøjs DL-pumpesystem meget positive. Foruden den markante støjreduktion har Furetank registreret en 25% reduktion i brændstofforbruget ved losning sammenlignet med de skibe i flåden, der har andre typer af pumper.
 
Dermed er Svanehøjs pumpesystemer med til at understøtte Furetanks høje klimaambitioner. Rederiet har siden 2008 reduceret det gennemsnitlige CO2-udslip fra sin ejede flåde med omkring 50%.
 
- Vi arbejder løbende på at implementere løsninger, der reducerer klimapåvirkningen fra vores skibe. Det betyder også, at energieffektivitet og lave støjniveauer vil være afgørende faktorer i vores valg af pumpeløsninger fremover, siger Clas Gustafsson.
 
Vil du vide mere?
Besøg vores hjemmeside og læs mere om vores energieffektive, elektriske deepwell cargo pumpe system til P&C tankere:
https://www.svanehoj.com/pump-solutions/dw-cargo-pumps-p-c/


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Svanehøj Danmark A/S

Fabriksparken 6
9230 Svenstrup J
Danmark
Svanehøj Danmark A/S

Send til en kollega

0.094