23948sdkhjf

14 maritime opstartsvirksomheder på Europort

| Medlemsnyhed | Indrykket af Marpro ApS

Om under en måned slår Europort dørene op til en af verdens største maritime udstillinger. Her vil en dansk virksomhed have ydet et væsentligt bidrag til udviklingen af messen.

MARPRO indgik i foråret 2021 en aftale med Ahoy, arrangøren af den store maritime messe Europort. Aftalen dækkede over flere punkter. MARPRO blev udnævnt til repræsentant for Europort i Danmark og Sverige, skulle udvikle en dansk pavilion og stå for Euroports initiativ for opstartsvirksomheder.

Om baggrunden for samarbejdet udtaler Managing Director Jakob le Fevre: Det er ikke nogen hemmelighed at jeg tidligere har haft ansvaret og været medejer af en stor dansk maritim B2B messe og i den forbindelse fik jeg stærke relationer til Europort, en messe der har stået i min kalender hvert andet år siden jeg startede som salgskonsulent for Furuno Danmark tilbage i 2001. Samtidigt, så er chefen for MARPRO´s hollandske kontor Danny van Eijk, som netop har arbejdet 12 år som Account Manager for Europort. Så den lå lige til højrebenet."

På den danske pavilion udstiller b.la. Marineshaft, Global Boiler Aalborg, API Marine, Cralog, Norisol, Scanel og Hytek. 

Mht. pavilionen for opstartsvirksomheder, så er det gået over al forventning. Der var reserveret 12 pladser og interessen var massiv. Projektet blev udformet som en konkurrence for at sikre en hvis kvalitet og potentiale for de medvirkende organisationer. En jury af specialister har så udvalgt de absolut bedste og mest lovende koncepter. Men de 12 pladser blev hurtigt afsat. Som det ser ud nu, er der booket opstartsvirksomheder fra Danmark, Holland, Tyskland, UK og Italien. 

Europort har dog været meget fleksible da de virkeligt bakker op om projektet og MARPRO har derfor fået yderligere 6 pladser som går efter først til mølle princippet. 

Det blev annonceret for en uge siden og 3 af de pladser er allerede afsat. Dvs. at der er tre pladser tilbage med en deadline 16. oktober. 

Klik her for at læse om alle de forskellige deltagere

Er du interesseret i at høre mere er du meget velkommen til at kontakte MARPRO på info@marpro.dk eller +45 5370 0995  (10-17). 

 

 

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Marpro ApS

Klostermosevej 140
3000 Helsingør
Danmark
Marpro ApS

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.078