23948sdkhjf

Tankninger via app gav overblik under EM 2020

| Medlemsnyhed | Indrykket af OK a.m.b.a.

Når man afholder et stort arrangement som EM, er der flere opgaver bag kulisserne, som man formentlig ikke tænker på, når det danske landshold løber på banen.

Tankninger via app gav overblik under EM

Under afholdelsen af EM i herrefodbold i Danmark, gjorde OK Mobil-tankkort, som er en digital løsning, det nemmere for arrangørerne at holde styr på de mange tankninger, der blev foretaget i forbindelse med transport af VIP-personer, spillere og andre personer med tilknytning til EM.

”Den løsning, vi valgte, er en personificeret løsning, som følger chaufføren i stedet for bilen, fordi kortet ligger i appen på telefonen. Samtidig kom relevante data ind omkring tankningerne, så vi ikke skulle ud og bruge tid på indhentning af bilag. Vi havde overblik og kunne styre det via kundesiden hos OK,” siger Rasmus Christensen, som var ansat af UEFA under afvikling af EM som Event Transport Manager til at varetage opgaven med den interne transport i Danmark, fortrinsvist i København og omegn. Det betød, at han skulle styre den store flåde af 68 biler, som VW havde stillet til rådighed.

Energiselskabet OK er desuden stolt sponsor hos DBU, og derfor faldt samarbejdet naturligt for alle parter.

Se hele interviewet med Rasmus Christensen og læs mere om OK Mobil-tankkort her.

Brugte ikke tid på bilag
Løsningen betød blandt andet, at ud af alle de lande, hvor EM blev afholdt, var Danmark det land med færrest tankninger, som var svære at spore efterfølgende.

”Vi er suverænt dem, som har brugt kortest tid på behandling af bilag efterfølgende,” siger Rasmus Christensen.

Alternativet til OK Mobil-tankkort var den traditionelle løsning med fysiske kort i bilerne med en generisk kode.

”Vi havde mellem 130 og 160 chauffører ansat til at varetage kørslen, og chaufførerne var dels frivillige, dels professionelle limousinechauffører, så det var en stor administrativ og logistisk opgave, hvis vi skulle have brugt fysiske kort,” siger Rasmus Christensen.

Større sikkerhed og fleksibilitet
Rasmus Christensen forklarer, at der var flere årsager til, at det var en fordel at bruge den digitale løsning med OK Mobil-tankkort.

”Først og fremmest betød det, at vi havde et bedre administrativt overblik over forbruget på det enkelte kort. Risikoen for svind var minimal, da der er en entydig kobling mellem tankning og personen, der har foretaget den. Det gav en større sikkerhed,” siger Rasmus Christensen.

Derudover peger han på, at der var en stor fleksibilitet forbundet med løsningen omkring OK Mobil-tankkort.

”Der ud over var det nemt at håndtere, fordi vi kunne åbne og lukke kort efter behov. Når vi fik en ny chauffør, skulle vi blot oprette ham, og via en sms kunne han selv gå ind og få adgang til appen via sin telefon og tanke via den, mens han kørte for os,” siger Rasmus Christensen.

”Vi havde en stor flåde af biler, som havde skiftende chauffører. Derfor var det en kæmpe fordel, at kortet kunne ligge hos den enkelte chauffør på hans telefon og ikke frit tilgængeligt i bilerne. Ud over at tanke, kunne han også vaske via appen. Det gav desuden en kæmpe fleksibilitet, at OK holdte udvalgte vaskehaller åbne, når det var nødvendigt, så vores chauffører kunne vaske bilerne døgnet rundt.”

Perfekt til en større flåde
”Jeg har tidligere arbejdet med større flåder, og denne løsning er virkelig en kæmpe fordel i forhold til at have fysiske kort. Så skal jeg have ansvaret for transport under et stort event en anden gang, så vil jeg helt sikkert bruge OK’s mobile tankkortløsning igen,” siger Rasmus Christensen.

”Vi står med en oplevelse af, at det var nemt, effektivt, og vi havde god kontrol og sikkerhed samt sporbarhed i forhold til tankningerne,” siger Rasmus Christensen.

Se hele interviewet med Rasmus Christensen og læs mere om OK Mobil-tankkort her.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
OK a.m.b.a.

Åhave Parkvej 11
8260 Viby J
Danmark
OK a.m.b.a.

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.094