23948sdkhjf

Hurtig levering til tidligere kunde

| Medlemsnyhed | Indrykket af DS Elcobyg A/S

DS Elcobyg blev ved årsskiftet kontaktet af Troldtekt A/S, som ville høre, om vi igen ville levere betonelementer til én af deres haller

Det var vi selvfølgelig klar på, så sammen med bygherren fik vi hurtigt etableret det samme projektteam, som vi havde sidst, vi leverede til dem. Fra det første opstartsmøde med kunden og den samme rådgiver som sidst, fik vi på ganske få uger opført en ny læssehal, som i projekteringsfasen endda blev suppleret med en skruehal og et kontor.

Hos DS Elcobyg er vi stolte over den fine udtalelse fra en tilfreds fabrikschef Orla Jepsen, Troldtekt A/S: ”Den nye læssehal hos Troldtekt i Troldhede er lige taget i brug som planlagt. Byggeriet på 3.785 kvadratmeter er opført i betonelementer leveret af DS Elcobyg. De koksgrå sandwichelementer er kombineret med TTS-tagplader, hvorpå der er monteret Taasinge-elementer med Troldtekt-plader. Da vi skulle vælge byggeform og besluttede, at det skulle være med betonelementer, valgte vi, at henvende os til DS Elcobyg, som leverede betonelementer til vores fabrik i 2018. DS Elcobyg har, også denne gang, levet op til vores forventninger ved overholdelse af kvalitet og tidsplan”. 

Bygherre og arkitekt på projektet er Troldtekt A/S og ingeniør er Ingeniørgruppen A/S.

Der skal lyde en stor tak til alle involverede for denne hurtige proces og specielt til PH Montage, som på blot tre uger fik bygningen rejst.

Medlemsnyhed

Indrykket af
DS Elcobyg A/S

Hadsundvej 8
9500 Hobro
Danmark
DS Elcobyg A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.078