23948sdkhjf

Unikke elementer fra DS Elcobyg

| Medlemsnyhed | Indrykket af DS Elcobyg A/S

I et helt unikt samarbejde med DS Flexhal er DS Elcobyg nået i mål med leverancen af de bemærkelsesværdige, buede betonfacadeelementer til Fællesmagasinet, som bliver opført af Slots- og Kulturstyrelsen i den nye bydel Vinge ved Frederikssund

Den buede facade løfter byggeriet til nye højder, siger direktør i DS Elcobyg, Anders Brinch Sørensen: ”Allerede tidligt i processen blev der taget en beslutning om at specialfremstille formene til elementerne. Her kom vores lange erfaring med produktion af specialelementer os til gode, så vi fik en effektiv støbeproces. Vi er meget stolte af resultatet. Det er virkelig godt tænkt af arkitekterne fra Gottlieb Paludan Architects, som skal have stor ros for deres vedholdenhed med udtrykket på de buede overflader. Opgaven har været virkelig sjov og udfordrende, da vi ikke har prøvet noget lignende tidligere – men her får vi virkelig lov til at leve op til vores motto om at være løsningsorienterede og at være kundens tætte samarbejdspartner”.

Arkitekt Lars Rolfsted Mortensen fra Gottlieb Paludan Architects sætter ord på deres tanker omkring de buede facadeelementer: ”Fællesmagasinets bygningsvolumen opføres i lyse, præfabrikerede sand­wichbetonelementer. Det er en meget priseffektiv, robust og klimastabili­serende løsning, der desuden tillader hurtig montage og lukning af byg­ningen. Betonelementernes logik og økonomiske effektivitet ligger i repe­titionen af ens elementer – ideelt set færrest mulige støbeforme til at pro­ducere flest mulige facadeelementer. De arkitektoniske muligheder i det præfabrikerede byggesystem ligger i den præcise bearbejdning af forpla­dens udtryk og elementsamlingens detaljering. Fællesmagasinets facade­elementer udføres med kanneluremotiv hentet fra antikkens søjler som en historisk reference til kulturarven bag facaderne. Elementerne består af en konkav for­plade, der har et indadgående bueslag og accentueres med en lodret not, hvor fugen ligger i dyb­den af notsporet. Alle elementer har en vandret deling, hvor de konkave bueslag har dobbelt eller tredobbelt antal på den nederste del. Stern og deling af forpladen udføres som vand­rette, fremskudte overliggere, der gi­ver facadens karakteristiske skygge­tegning”.

DS Elcobyg har leveret 300 betonelementer til det 24.000 kvadratmeter store byggeri og montagen af dem er netop fuldført.

Medlemsnyhed

Indrykket af
DS Elcobyg A/S

Hadsundvej 8
9500 Hobro
Danmark
DS Elcobyg A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.109