23948sdkhjf
Del siden
Annonce

En spændende mulighed for at skifte spor

Har du arbejdet som befragter eller med operation det meste af dit liv og har du tænkt på hvordan det kunne være at prøve at lave noget helt andet? Så skal du læse videre.

Den maritime branche spænder bredt, men de fleste holder sig alligevel til et spor igennem det meste af deres karriere. Hvis man f.eks. har taget en shippinguddannelse hos et rederi, hvor introduktion til befragter eller operation er inkluderet, vælger de fleste at fortsætte som enten befragter - eller i operationen. Nogle få skifter fra operation til befragtning, eller omvendt, men det er stadigt meget få der kaster sig ud i noget helt andet.

Det er der mange grunde til. For det første så får man som regel mindre ansvar til at starte med og mindre ansvar er som en regel lig med lidt mindre i lønningsposen. Det skal man være klar på. For det andet, så kræver det også at den nye arbejdsgiver forstår hvilke kompetencer man har erhvervet ved at være enten befragter eller i operationen. Hvis det ikke er en maritim arbejdsgiver, så vil det være normalt at man skal bruge lang tid på at omsætte ens erfaring til kompetencer som den nye arbejdsgiver forstår. Mange jobmuligheder opstår på grund af netværk - så når man er interesseret i et job undenfor ens netværk, så er det også en udfordring.

I vores daglige arbejde hos MARPRO møder vi faktisk en del der gerne vil prøve noget nyt, men som resignerer og bliver indenfor deres kernekompetenceområde - fordi det er svært at skifte.

Men engang imellem kommer der nogle rigtig spændende muligheder. Lige nu arbejder vi på at finde en ny Business Development Manager til Weathernews (WMI). WMI er en af verdens førende udbydere af weather intelligence og de har en meget stærk maritim afdeling som (selvfølgeligt) holder til i Tuborg Havn i Hellerup.

Grunden til at vi søger en ny mand til dem, er at de udvider deres team, da det går rigtig godt. Kontoret blev etableret i 2012 med 2 ansatte. I 2021 er de 25 ansatte og kontoret har udviklet sig til Weathernews europæiske brohovede for den maritime del af forretningen. 

Weathernews er verdens største private udbyder af Weather intelligence og er meget stærkt økonomisk funderet. Her er altså garanti for fortsat ansættelse - også selv om coronakrisen trækker ud. Kontoret er ikke et dansk selskab - det er en filial af japanske Weathernews, dvs. at kontoret i det daglige arbejder meget tæt sammen med japanerne. 

Vi startede vores samarbejde med WMI i 2017, hvor vi assisterede med at ansætte en profil med stærk erfaring indenfor både operation og befragtning. Personen har gjort det rigtig godt og er allerede forfremmet flere gange - i japansk arbejdskultur honorerer man gode resultater med forfremmelse. Da den relevante erfaring har vist sig at være et stort aktiv i det daglige arbejde er det netop i befragtnings- og operationsafdelingerne at vi leder efter den nye profil.

Så hvis du sidder med befragtning eller indenfor operationen og har en ekstrovert personlighed og kunne tænke dig at prøve at arbejde med løsningsbaseret salg - så gå ind og kig på stillingsopslaget og ansøg: https://www.marpro.dk/jobs/?bzid=e5a568357ffe01

 

 

 

 

 

 

 

 

Marpro ApS
Klostermosevej 140
3000 Helsingør
Helsingør Kommune
Danmark
CVR nummer: DK38649655
P nummer: 1022453587

Kontaktperson

Jakob Le Fevre
Direktør
+45 53700995 info@marpro.dk

Send til en kollega

0.047