23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Hydraulisk soft close-hængsel fra Megatrade øger sikkerheden

Operatører på havvindmøller kan se frem til større sikkerhed på arbejdspladsen, når Siemens Gamesa fremover udstyrer adgangsluger og maskinlåg med Megatrades unikke selvlukkende soft close-hængsel

Det er forbundet med både personfare og risiko for materielskade, både hvis en låge ikke lukker, men også hvis tunge låger smækker for hårdt i. Det er et problem som vindmølleproducenten Siemens Gamesa Renewable Energy kender godt, og som de henvendte sig til grossisten Megatrade for at finde en løsning på.

– Det er et krav for vores havmøller, at lugerne mellem fagene selv lukker i, og samtidigt også lukker dæmpet og kontrolleret i. Det har været en stor udfordring at finde et hængsel, som kunne løfte den opgave i et saltvandsmiljø, siger Kim Gade Nielsen, Modular Mechanical Lead Offshore DD Platform, hos Siemens Gamesa Renewable Energy.

Opgaven med at finde sådan et hængsel ledte frem til bare én mulig kandidat fra en japansk producent. Det fortæller Anders Melgaard, Senior Key Account Manager hos Megatrade:

– Inden for de krav som Siemens Gamesa stillede til sådan et hængsel, så havde vi faktisk kun den ene mulighed fra en japansk leverandør, og den var vi ikke engang selv helt tilfredse med. Det var både dyrt og gav ikke meget plads til fejl. Vi kunne se, at her var der et problem, som vi kunne løse bedre. Vi har en teknisk afdeling som tester og tegner, og så gik vi sammen med en af vores gasfjeder-producenter, for at udvikle det optimale soft close-hængsel.

Endnu bedre, syrefast og billigere
I samarbejde mellem Megatrades tekniske afdeling og deres gasfjederleverandør kunne Megatrade præsentere Siemens Gamesa for et nyt og forbedret hængsel, hvilket var lidt ud over det sædvanlige.

– Uden at vi havde bedt om det, har Megatrade selv arbejdet videre med hængslet sammen med en af deres leverandører, så den nye version er endnu bedre, syrefast og billigere. Det er ikke mange grossister som uopfordret skaber sådan et nyt produkt, endda billigere, og så kommer og tilbyder det, siger Kim Gade Nielsen og fortsætter:

– Jeg har selv testet det nye hængsel, og det kan virkelig holde til noget. Det er en solid konstruktion, som kan klare en tungere luge, hvilket også betyder færre hængsler i møllerne. Og så passer de tilmed direkte til de gamle hængsler.

Succesen er til at føle på
Hos Megatrade er man stolte af at kunne levere professionelle løsninger, der er tilpasset kunden, og satsningen på det nye produkt, har allerede givet pote, da hængslet vil blive monteret i alle Siemens’ fremtidige havvindmøller.

– Hængslet er allerede ved at gå sin sejrsgang, hvor vi har solgt det til både Vestas og Siemens, og vi har fået det på nogle Ørsted-møller, hvor de er ved at retrofitte dem på. Det viser for os, at den ekstra service i at udvikle sådan et hængsel ikke kun betaler sig for vores kunder, men også for os, siger Anders Melgaard fra Megatrade.

Hængslet som hedder ODH kan klare en belastning på 15Nm, lukker selv ved åbningsvinkler på under 90°, er lavet i syrefast stål, så det egner sig til brug i korrosionskategori C5-M, og findes til både top- og indvendig montering. Megatrade forventer, at hængslet også vil blive benyttet i offshore- samt søfartsindustrien.

Funktionsprincip
Hængslet er fyldt med olie, dæmpningen virker ved at olien flyttes fra ét kammer til et andet når hængslet bevæges. Olien passerer igennem nogle små huller på vej over til det andet kammer, viskositeten i olien gør at denne bevægelse bliver blød og langsom. Når hængslet bevæges tilbage kan olien returnere gennem et større antal huller og derved vil dæmpningen ikke virke i modsat retning.

Montage
Hængslet fås både til top- og indvendig montering.

Specifikationer
Materiale: AISI316
Maks. belastning: 15Nm
Lukkehastighed: ≈ 9° i sekundet*

Varianter
Hængslet fås også i trykstøbt zink/med rustfrie dele, i enten 5Nm eller 10Nm

*ved maks. belastning i egen test opstilling

Du kan se de forskellige varianter af ODH hængslet her

Megatrade
Gungevej 5
2650 Hvidovre
Hvidovre Kommune
Danmark
CVR nummer: DK51650719
P nummer: 1001972295

Kontaktperson

LL
Linda Lopez
Senior Marketing Manager
+45 60660036 llo@megatrade.dk

Send til en kollega

0.094