23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Vælg din rekrutteringspartner med omhu

I Danmark er vores lønniveau højt og vi lever primært af vores viden. Den enkelte medarbejder gør i den grad en forskel på en virksomheds top- og bundlinje og derfor er en ansættelse en overordentlig vigtig beslutning.

Når man som en virksomhed søger assistance til en rekruttering kan det være motiveret af flere ting. De større virksomheder gør det primært for at styrke søgningen og for at opnå direkte kontakt til relevante kandidater f.eks. i konkurrerende virksomheder, hvor det kunne medføre støj hvis de selv greb telefonen. De større virksomheder har som regel en velfungerende HR afdeling, der selv har styr på GDPR, har deres eget rekrutteringssystem og har helt styr på det ansættelsesretlige der skal tages hensyn til.

Executive Search

De virksomheder der leverer ydelser til disse virksomheder, markedsfører ofte sig selv som specialister i Executive Search – og deres priser er tilrettelagt efter dette marked, hvor man ofte møder priser der ligger på omkring 2-3 måneders løn til kandidaten.

Mindre virksomheder gør det ofte selv

Anderledes forholder det sig med mindre virksomheder, som oftest slet ikke har økonomi – eller vil prioritere så mange penge, på at benytte et Executive Search firma. Her prøver de mindre virksomheder ofte selv at løse opgaven, men da de ikke har rutinen da der ikke ansættes ret tit, bliver GDPR ofte ikke overholdt, kandidater får ikke svar når de søger – eller et pænt afslag når de er valgt fra. Strategien er her at lægge en jobannonce op – og så ellers vente og håbe på at nogen bider på krogen. Selve interviewprocessen er ofte ustruktureret og de kan mangle vigtig information om f.eks. lønniveau. De kan også uforvarende bringe sig selv i en dårlig forhandlingsposition, som medfører at de bliver presset højere op lønmæssigt. En jobannonce ses desuden oftest kun af aktivt jobsøgende, så denne strategi bringer ofte ikke de bedste kandidater i spil – de har jo som regel et job allerede.

Mindre generalist rekrutteringsfirmaer

Alternativet er at benytte et af de mange små 1-2 mands rekrutteringsbureauer, som ligger lokalt, hvor man kender personen og prisen er overkommelig. De kan bestemt være bedre end at gøre det selv – men deres begrænsning ligger i at de er nødt til at være generalister for at have nok at lave – og den geografiske begrænsning.

Engelske rekrutteringsfirmaer

I den maritime branche har vi så nogle andre aktører, specifikt engelske rekrutteringsfirmaer der i mange år, har levet godt af at flytte folk i Danmark. Disse firmaer har ikke lokalt kendskab, de taler ikke kandidaternes modersmål og de kender dem ikke personligt.  De arbejder ofte non-exclusivt og det er et velkendt fænomen de uopfordret sender CV´er på mulige kandidater til direktørers email – og hvis de så lader sig friste og vil ansætte personen, ja, så skal der betales.

Opsummering

For at opsummere har der i den maritime branche i Danmark indtil 2017 været disse tre muligheder:

1.       Større generalist rekrutteringshuse – så som f.eks. Mercury Urval, Amrop eller SAM Headhunting osv.

2.       Mindre lokale generalist rekrutteringsfirmaer

3.       At gøre det selv

4.       Udenlandske rekrutteringsfirmaer så som f.eks. Faststream, Spinnaker og Consortio.

Et dansk rekrutteringsfirma med fokus på den mariitme branche

I 2017 lancerede vi MARPRO ud fra en tese om at der lå et potentiale i et lokalt maritimt rekrutteringsfirma – der orienterer sig globalt. Med priser der lå lidt over de små lokale generalistfirmaer – men langt under de store generalisthuse. Vi satte os grundigt ind i GDPR. Vi studerede hvilke værktøjer der kunne optimere processerne og give både kandidater og firmaer en god oplevelse. Vi implementerede procedurer for alle processer og så gik vi ellers i gang.

En tydelig tendens

Nu er der gået ca. 3 år og vi har kigget lidt på vores data og har analyseret dem. Der viser sig en tydelig tendens. Vi har fået opgaver fra alle tre alternativer, nogle har brugt de engelske, nogle har brugt de lokale, nogle har brugt de store, nogen har gjort det selv – men den tendens der er tydelig for os, er at når vi først har lavet en opgave for en kunde – så bliver de faktisk ved med at benytte os.

Når vi spørger vores kunder hvorfor, så er svaret at vores priser er rimelige, vi kender markedet godt, taler det maritime fagsprog, sætter os grundigt ind i hver opgave og skaffer kvalificerede kandidater, de oplever at deres virksomhed bliver markedsført på bedste vis overfor mulige kandidater og de føler sig meget trygge ved vores kvalitetsniveau.

At vælge en rekrutteringspartner handler om tillid. Tillid er ikke noget man får – det er noget man gør sig fortjent til. Når Jeres virksomhed næste gang skal i gang med en rekruttering - så stop op og overvej meget nøje, hvordan opgaven løses på bedste vis.  

 

 

 

Marpro ApS
Klostermosevej 140
3000 Helsingør
Helsingør Kommune
Danmark
CVR nummer: DK38649655
P nummer: 1022453587

Kontaktperson

Jakob Le Fevre
Direktør
+45 53700995 info@marpro.dk

Send til en kollega

0.063