23948sdkhjf

Mogens Olesen fylder rundt

| Medlemsnyhed | Indrykket af Process Engineering A/S

D. 23. juli bliver endnu et skarpt hjørne rundet for en af Process Engineerings ansatte. Mogens Olesen kan nemlig fejre, at han fylder 50 år.

Mogens er COO i Process Engineering, hvor han har ansvaret for det danske marked. En stilling han blev headhuntet til for lidt over et halvt år siden af direktør Poul B. Jakobsen i forbindelse med vores vækststrategi. Hans tid hos os går dog længere tilbage, for før han tiltrådte som COO, var han ansat som ekstern konsulent og stod i spidsen for opførelsen af et nyt Tine-mejeri i Irland.

Det sidste halve år har budt på ”fuld fart over feltet”, som han selv siger det, hvor han både har fået udfordret sin ingeniørmæssige viden og stiftet bekendtskab med nye teknologier.

”Det er utrolig spændende at komme ind i en virksomhed som Process Engineering, hvor spændvidden i projekterne og det menneskelige aspekt er stort. Det er noget af det, jeg godt kan lide at arbejde med; mennesker og teknologi. I Process Engineering berører vi rigtig mange aspekter inden for ingeniørvidenskaben, og hvis man kommer til kort på nogle områder, så kan man være sikker på, at der er en kollega i organisationen, som har lige netop dén viden. Dét er en enorm styrke at have, og det giver også nogle store muligheder til os som virksomhed. Process Engineering er også en virksomhed, der ikke siger nej. Vi går ind i det med krum hals. Det gør, at vi udfordrer os selv. Bl.a. har jeg stiftet bekendtskab med mange nye grønne teknologier, som er med til at bringe Danmark videre, og det, synes jeg, er fedt at være med til,” fortæller Mogens Olesen.

I Process Engineering ønsker vi Mogens stort tillykke med den runde dag.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Process Engineering A/S

Strevelinsvej 36
7000 Fredericia
Danmark
Process Engineering A/S

Send til en kollega

0.079