23948sdkhjf

Etablering af selskab: Sådan kommer du succesfuldt fra start

| Medlemsnyhed | Indrykket af Annoncørbetalt indhold

Når du skal etablere et selskab, er det vigtigt, at du bruger tid på at forberede dig, så du kommer succesfuldt fra start.

Læs her, hvordan du skaber de bedste rammer, når du skal starte ny virksomhed.
Hvis du vil have succes med din virksomhed, er det altafgørende, at du har det rigtige mindset. Det er vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i tingene, før du starter, så du har de bedste forudsætninger for at lykkes med din idé.

Idéen alene er ikke nok – det kræver viljestyrke og gåpåmod, og der vil med garanti være perioder, hvor du tvivler på, om det er det rigtige valg, du har truffet. Det er en forpligtelse at være virksomhedsejer, men hvis du forbereder dig grundigt, kan du navigere uden om de største udfordringer.

Er der flere partnere i selskabet?
Hvis der er flere medejere af selskabet, er der flere, hvis mening har betydning. Det er usandsynligt, at der ikke vil opstå uoverensstemmelser på et tidspunkt i selskabets levetid, og det kan være vanskeligt at nå til enighed, når først problemerne er opstået.

Vil du undgå, at uenighederne får konsekvenser for selskabets fremtid, er det en god idé at udarbejde en ejeraftale, som underskrives af alle anpartshavere. Gør det så tidligt i etableringsprocessen som muligt, så der er taget højde for eventuelle konflikter, før de opstår.

En ejeraftale er juridisk bindende
Der er ingen krav om, hvad en ejeraftale skal indeholde, men der er flere punkter, der er væsentlige at have med alligevel. Ejeraftalens formål er at definere, hvordan I som ejere forholder jer i forskellige situationer, ligesom jeres fælles og individuelle forpligtelser står beskrevet heri.

Det er en god idé at alliere sig med en advokat, når der skal udarbejdes en ejeraftale. Typisk har en advokat erfaring fra andre virksomheder, der har stået i samme situation, hvorfor vedkommende kan være behjælpelig med at udarbejde en ejeraftale, der tager højde for alle de uoverensstemmelser, I kan risikere at stå overfor.

Du kan kontakte NEMADVOKAT for at få oprettet en juridisk bindende ejeraftale. Vær opmærksom på, at der intet lovmæssigt krav er til, at en advokat har været inde over processen, men det er en god idé, hvis du og dine partnere skal sikre jer, at alt er med.

Hvad skal ejeraftalen indeholde?
Når ejeraftalen er underskrevet af alle involverede parter, er der tale om en juridisk bindende aftale. Det er alene anpartshavernes ansvar at sikre, at alle væsentlige punkter er med i ejeraftale, og derfor er det også vigtigt, at I bliver enige om, hvad den skal indeholde.

Som minimum bør ejeraftalen indeholde følgende punkter:

1. Hvordan skal overskuddet i selskabet fordeles?
2. Hvad sker der, hvis en medejer dør?
3. Hvad sker der, hvis en medejer ønsker at sælge sin anpart af selskabet?
4. Er der nogle kunde- og konkurrenceklausuler, der skal tages højde for?
5. Hvordan skal prissætningen håndteres, hvis en ejer ønsker at sælge?

Stift et holdingselskab og et driftsselskab på samme tid
Når du stifter et driftsselskab, er det en fordel også at stifte et holdingselskab, der kan ejer anparter i driftsselskabet. Det kan gøres uden flere omkostninger, da de penge, det har kostet at stifte driftsselskabet, indgår i holdingselskabet i form af anparter.

Det kræver naturligvis, at du ejer 100 % af anparterne i driftsselskabet. Du bør kontakte en advokat, hvis du vil være sikker på, at du udnytter de muligheder, du har. Det er altid en fornuftig løsning at have en advokat med på sidelinjen, så du kan få rådgivning i forhold til at vælge den løsning, der er den mest optimale i netop din situation.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Annoncørbetalt indhold

Send til en kollega

0.113