23948sdkhjf
Del siden
Annonce

3D-print til reparation af special-komponenter

Industrivirksomheder med et driftsapparat, som skal fungere for at holde Danmark i gang, kan få hjælp fra FORCE Technology til metal 3D-print af kritiske stor-komponenter.

Selv om store dele af Danmark lige nu er lukket ned for at minimere spredning af coronavirus, så er mange virksomheder stadig i gang og kan have brug for hjælp. Bare på en ny måde, som naturligvis tager hensyn til myndighedernes anbefalinger. Det er også tilfældet på FORCE Technologys 3D-print facilitet på Lindø, der printer store komponenter i metal til industrien.

De kunder, vi på Lindø-faciliteten er i kontakt med, har typisk et driftsapparat med store special-komponenter, som skal fungere for at holde Danmark i gang fx kraftvarmeværker, vindmøller og togdrift.

Essentielle komponenter til reparation

Når centrale komponenter i ens produktionsudstyr skal udskiftes og ikke bare lige kan hentes hjem fra udlandet, kan FORCE Technology hjælpe med at tænke i alternative og nye baner, så kunden hurtigt får løst sit problem. Vi har blandt andet stor erfaring med lokal reparation af komponenter via eksempelvis svejsning, reparation, overflader og 3D-print i storskala.

Som GTS-institut er det vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at hjælpe dansk erhvervsliv med at holde driften kørende. På grund af den nuværende situation oplever mange virksomheder udfordringer med deres sædvanlige forsyningsveje fra leverandører – nogle er endda helt lukket. Vi kan hjælpe industrien med at løse problemstillingerne indenfor Danmarks grænser.

Kundeopgaver løses ud fra myndighedernes retningslinjer

Det er vigtigt at understrege, at når FORCE Technology løser kundeopgaver, respekterer og overholder vi myndighedernes retningslinjer i alt, hvad vi gør. Fx har vi ingen fysisk kontakt med kunder, og testemner og komponenter bliver afleveret udenfor i varemodtagelsen.

Vores folk, der er på arbejde for at udføre test og 3D-print, holder afstand til hinanden og er i telefonisk kontakt med vores fagtekniske eksperter, som sidder hjemme og arbejder. Heldigvis er der god plads på Lindø-faciliteten, så vi nemt kan holde fysisk afstand til hinanden og koncentrere os om at udføre kundeopgaverne.

Alt i alt viser den nuværende situation os, at vores evne til at tænke i alternative løsninger nu mere end nogensinde kan være afgørende for vores og vores kunders forretning.

Hvis du har lyst til at følge med i vores arbejde med 3D-print, så tilmeld dig vores infomail her.

FORCE Technology
Park Allé 345
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55117314
P nummer: 1003106341

Send til en kollega

0.048