23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Opdatering af nye regler for rent drikkevand om bord

Søfartsstyrelsen har offentliggjort nye regler for rent drikkevand om bord på skibe. Derfor har SEA HEALTH & WELFARE opdateret vejledningen 'Rent drikkevand om bord'.

Det sker i forbindelse med den nye bekendtgørelse om kost og drikkevand BEK nr 1519 af 13/12/2019, hvori § 7 står skrevet: Drikkevandet skal være af en sådan kvalitet, at det ikke udgør en sundhedsfare for de ombordværende og er tilgængeligt i en tilstrækkelig mængde i forhold til størrelsen af besætningen om bord og rejsens længde og karakter.

Stk. 2. Drikkevandets kvalitet skal kunne dokumenteres ved hjælp af regelmæssige analyser målt op imod internationale standarder.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 anses desuden for opfyldt, hvis seneste udgave af Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråds (SEA HEALTH & WELFARE) vejledning ”Drikkevand – Skibe” følges.

Som en konsekvens heraf har vi i samarbejde med Miljø- og Fødevareministeriet opdateret bilag 1 C i ‘Drikkevand - Skibe - En vejledning om at sikre kvaliteten af drikkevandet, 2. udgave’.

 Hvad betyder det i praksis?

Det betyder, at skibets drikkevandsvejledning side 27 skal erstattes med vedlagte ‘rettelsesblad’. Vær opmærksom på, at nogle skibe muligvis benytter sig af den engelske udgave. Vælg da ‘UK-version’ herunder.

Download rettelsesblad side 27 DK-version

Download rettelsesblad side 27 UK-version

Hvad omhandler de nye regler?
Grænseværdierne for drikkevand er nu skrevet ind i reglerne.

Hvorfor modtager vi ikke bare en ny og opdateret vejledning?

Der er flere nye regler på vej, hvad angår rent drikkevand til søs. Derfor venter vi med at sende en ny version af hele vejledningen ud til skibene. Vi forventer, at de nye regler offentliggøres i slutningen af 2020, hvorefter de opdateres i en ny ‘Drikkevandsvejledning 3. udgave.’


Har I spørgsmål til rent drikkevand til søs, er I velkomne til at kontakte seniorkonsulent, Anne Ries, på ari@shw.dk eller telefon +45 7240 2610.

Besøg SEA HEALTH & WELFAREs hjemmeside

SEA HEALTH & WELFARE
Højnæsvej 56
2610 Rødovre
Rødovre Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28878923
P nummer: 1003419232

Send til en kollega

0.078