23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Opstartsvirksomhed kom helt i mål med nyudviklet teknologi

Hvordan kommer man fra forskning til den markedsklare løsning? Det kan være en udfordring, men et tæt samarbejde med et GTS-institut kan bane vejen, fortæller Mads Brink Laursen, CEO i opstartsvirksomheden TRD Surfaces.

”Virksomhedens første to år gik med forskning. De næste to år gik med at markedsmodne teknologien og med at få valideret vores overflade. Nu er vores løsning på markedet, og de første kunder er i hus. Næste skridt er opskalering”, fortæller Mads Brink Laursen.

TRD Surfaces er grundlagt i 2014 og udspringer af et forskermiljø på DTU. Efter mere end fire års intenst udviklingsarbejde er virksomheden nu på markedet med nye slidstærke og korrosionsbestandige overflader til stålemner som fx ventiler og dyser.

Som opstartsvirksomhed har det været vigtigt at samarbejde med både universiteter og GTS. I de første leveår var der et tæt samarbejde med DTU. Men da det begyndte at handle om at markedsmodne teknologien, kom GTS på banen.

”Universiteter er primært optagede af at udvikle viden. Deres hovedfokus er på, om resultaterne kan publiceres. Det er derfor super relevant at samarbejde med dem, når der er noget, man vil udforske. Derimod interesserer de sig mindre for den kommercielle del”, fortæller Mads Brink Laursen og forsætter:

”Når man er kommet videre og har udviklet teknologien, og skal markedsmodne den, så skal du ud på et GTS-institut som fx FORCE Technology. De har fokus på at få teknologien i anvendelse i industrien. De er gode til at teste igen og igen, indtil det virker. På den måde udfylder GTS og universiteter to forskellige roller for mig som virksomhed”.

Afgørende med adgang til eksterne testfaciliteter

I arbejdet med at gøre teknologien markedsklar har FORCE Technology stået for at opstille diverse tests, som herefter er gennemført i tæt samarbejde med Mads Brink Laursen. Her var han imponeret over FORCE Technologys evner til at teste under alle mulige ekstreme miljøer.

”Når vi fx overfladebehandler metalliske emner, så påvirker vi det med bl.a. varme, og her kan stålet ændre sig. FORCE Technology hjælper med at afdække, hvad der sker. De har undersøgt egenskaber og testet under ekstreme miljøer. Det har bidraget med viden om, hvilke komponenter og anvendelser vi skal fokusere på. De har lavet en slags detektivarbejde: Hvorfor er den her dyse brudt ned? Hvorfor kommer der de her slidmønstre? Den slags analyser er de super gode til.”

Derfor slår Mads Brink Laursen fast, at det er afgørende for en lille virksomhed at have adgang til eksterne testfaciliteter, som dem der er opbygget på GTS-institutterne.

”Der er ingen små virksomheder, der på egen hånd kan sætte tests op, der koster flere millioner kr. i udstyr. Derfor er det godt og helt uundværligt at have GTS til at gøre det for en. Typisk er der meget lange beslutningsprocesser i de store virksomheder, hvilket gør livet svært for SMV’er. Ved at have testet en lang række parametre på forhånd med GTS, kan vi afkorte disse beslutningsprocesser betydeligt”.

Læs hele artiklen om TRD Surfaces samarbejde med FORCE Technology her

Læs mere om de test- og udviklingsfaciliteter, som GTS-institutterne stiller til rådighed for dansk erhvervsliv her

Foto: TRD Surfaces

GTS-foreningen
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84807915
P nummer: 1002704477

Kontaktperson

DC
Dorthe Christiansen
Informationschef
+45 45162624 info@gts-net.dk

Send til en kollega

0.047