23948sdkhjf

OTD Packing Service ApS kan nu dokumentere sin kvalitet

| Medlemsnyhed | Indrykket af Bureau Veritas

For et par år siden besluttede OTD Packing Service ApS at tage de første skridt mod en ISO 9001:2015 certificering, og det var den helt rigtige beslutning, ifølge virksomheden.

Den mindre familieejet virksomhed fra Møn så ISO 9001:2015 standarden som et oplagt valg i takt med, at de begyndte at fokusere på deres kerneområde: at producere, montere og emballere emner inden for medico, elektronik og audio.

”Vi indhentede tilbud fra forskellige certificerende organer. Ud af de tre vi havde på besøg, var der ingen tvivl for os om, at vi skulle vælge Bureau Veritas. Det betød noget for os, at navnet og logoet er kendt globalt og dertil selvfølgelig også, at den medarbejder som besøgte os virkede gennemført kompetent, ” fortæller Yvonne Danielsen, OTD Packing Service ApS.

Da virksomheden modtager deres ISO 9001:2015 certifikat i november 2019, er de heller ikke ét sekund i tvivl om, at det var den rette beslutning at blive certificeret efter den internationale kvalitetsstandard. Udover, at OTD Packing Service ApS nu kan dokumentere sin kvalitet, har vejen til målet også været en lærerig proces.

”Gennem certificeringsprocessen fik vi dykket ned i afkroge af vores virksomhed, som vi faktisk ikke havde haft nævneværdigt øje for tidligere. Processer og forretningsgange blev minutiøst gennemgået, og vi fik diskuteret, beskrevet og ansvarsfordelt på livet løs i de måneder, det tog at komme igennem det hele, ” fortæller Yvonne Danielsen, OTD Packing Service ApS.

Samtidig med, at OTD Packing Service ApS ønskede et generelt kompetenceløft, blev beslutningen om at sætte sejl mod ISO 9001:2015 standarden også taget på baggrund af, at virksomheden stod over for øgede myndigheds- og kundekrav til produktion og dokumentation.

”Den struktur, som indarbejdes i virksomheden via certificeringen, har gjort os i stand til, til fulde at leve op til myndigheds- og kundekrav, og dermed kan vi byde nye kunder velkomne. Med vores ISO-certificering har vi nu et kort på hånden, som vi ved betyder rigtig meget for virksomheder, der ønsker at sikre sig professionel og kompetent håndtering af deres produkter, ” fortæller Yvonne Danielsen, OTD Packing Service ApS.

De mange fordele som ISO 9001:2015 standarden har bragt med sig, har kun givet OTD Packing Service ApS lyst til at springe ud i flere certificeringsprocesser, og spørger du ind til fremtiden for virksomheden, hersker der ingen tvivl om, at der er flere ISO-standarder på vej.

”I forbindelse med implementeringen af ISO 9001, har vi i vid udstrækning tænkt ISO 13485 ind og er dermed rent praktisk allerede et godt stykke på vej imod en ISO 13485 certificering for medicinsk udstyr. Til den endelige certificering vil vi uden tvivl igen vælge Bureau Veritas,” fortæller Yvonne Danielsen, OTD Packing Service ApS.

Om OTD Packing Service:

OTD Packing Service ApS blev grundlagt for 25 år siden af Tommy Danielsen. I dag fokuserer den familiejet virksomhed fra Møn på at producere, montere og emballere emner inden for medico, elektronik og audio med hjælp fra 19 fastansatte og en håndfuld vikarer.

Læs mere…

OM ISO 9001:2015 standarden:

Den internationale standard for kvalitet, ISO 9001:2015, hjælper virksomheder med at imødekomme øgede kunde- og myndighedskrav ved at implementere strømlinede processer og forbedre driftseffektiviteten. Derved bliver ISO 9001:2015 standarden et værdsat kvalitetsstempel i kundedialogen.

Læs mere…

OM ISO 13485:2016 standarden:

Den internationale standard for medicinsk udstyr, ISO 13485:2016, specificerer kravene til et kvalitetsledelsessystem, som kan bruges af en organisation, der er involveret i et eller flere stadier af medicinalindustrien, herunder design og udvikling, produktion, opbevaring og distribution, installation, servicering mv.

Læs mere…

Medlemsnyhed

Indrykket af
Bureau Veritas

Oldenborggade 25-31, 7000 Fredericia
Vesterbrogade 149, 1620 København V
Bavnehøjvej 5, 1. sal, 6700 Esbjerg
7000 Fredericia
Danmark
Bureau Veritas

Send til en kollega

0.154