23948sdkhjf

Højaktuel konference om energilagring og vedvarende energi

| Medlemsnyhed | Indrykket af Teknologisk Institut - Energi og Klima

Mere vedvarende energi i energisystemet er omdrejningspunktet, når Energinet, Vestas, DTU, E.ON m.fl. holder indlæg på Teknologisk Instituts 7. konference Avanceret Energilagring 28. november.

Teknologisk Institut slår for 7. gang dørene op til et arrangement om fremtidens lagringsteknologier. I år har konferencen valgt, at omdrejningspunktet er fleksibilitet i det integrerede energisystem. Indlægsholderne er bl.a. fra Energinet, Vestas, DTU, E.ON og Suntherm.

– Når vores energisystem i fremtiden består af store mængder fluktuerende vedvarende energikilder er det bidende nødvendigt, at vi får et fleksibelt og integreret energisystem – derfor er det emnet for årets konference, siger centerchef Frank Elefsen, Teknologisk Institut. Han fortsætter med at forklare, at et betydeligt større samspil mellem vores forsyningsarter (el, varme, gas og vand), et fleksibelt forbrug og effektive lagrings- og konverteringsteknologier er altafgørende for, at vi udnytter vores varierende energikilder mere optimalt i fremtiden.

Programmet er ifølge Frank Elefsen i år derfor en kombination af input omkring den hastige udvikling inden for forskellige lagringsteknologier og hvordan vi opnår øget fleksibilitet og integration i energisystemet.

Mere vedvarende energi
Dagen indledes af Energinet, som tager fat om det, som alle taler om, nemlig hvordan vi når en CO2 reduktion på 70% i 2030. Energinet giver et bud på, hvordan elnettet bedre udnyttes og hvordan flere lagringsteknologier kommer i spil, så vi anvender mere vedvarende energi og dermed kommer et skridt nærmere klimamålene.
– Vi slutter dagen med besøg i vores laboratorier, hvor deltagerne vil kunne se flere lagringsteknologier og vores batterilaboratorier, hvor vi bl.a. foretager de nye tests af batterianlæg, siger Frank Elefsen.

Han håber at se mange deltagere fra den danske energibranche. Deltagerne vil gå derfra med større viden om, hvor langt vi er med forskellige lagringsteknologier og hvordan vi kan opnå en større fleksibilitet i vores energisystem.

Læs mere om konferencen


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Teknologisk Institut - Energi og Klima

Gregersensvej
2630 Taastrup
Danmark
Teknologisk Institut - Energi og Klima

Send til en kollega

0.121