23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nyt partikelfilter mindsker forurening fra ældre lastbiler

Teknologisk Institut og filterproducenten LiqTech International har i et projektsamarbejde udviklet et partikelfilter, der fjerner 99,9 % af partiklerne. Dermed er det muligt for ældre lastbiler at overholde de nyeste krav.

Krav til ren luft stiger i danske og udenlandske byer. Især tunge køretøjer og arbejdsmaskiner støder på miljøzoner, hvor kravene hele tiden ændrer sig. For ældre køretøjer, som skal køre i miljøzoner, kan det være nødvendigt at eftermontere et partikelfilter.

Derfor har danske LiqTech International i samarbejde med Teknologisk Institut og Purefi A/S udviklet et partikelfilter og emissionssystem, som fungerer på EURO V lastbiler fra 2009 til 2014.

Teknologien virker
”Vores emissionsmålinger viser, at teknologien virker. Filteret tilbageholder over 99,9 procent af de skadelige dieselpartikler. På den måde lever EURO V lastbilen op til nyeste og strenge EURO VI krav”, siger projektleder Morten Køcks, Teknologisk Institut.

Han forklarer videre, at EURO V lastbiler som udgangspunkt ikke har et partikelfilter. Udfordringen er, at EURO V motoren er optimeret til at udlede meget lidt partikelmasse, men til gengæld udleder den antalsmæssigt mange af de helt små partikler. Den nye EURO VI standard kræver, at netop antallet af partikler reduceres.

Et partikelfilter med optimal tæthed
Ifølge den faglige konsulent på projektet, Troels Dyhr Pedersen fra Teknologisk Institut har balancen været at udvikle et filter, som er tæt nok, men som ikke kvæler motoren.

”Partikelfilteret er designet, så det lever op til EURO VI standarden. Opgaven har været at finde den optimale tæthed, som effektivt opsamler de mindste partikler”, forklarer seniorkonsulent Troels Dyhr Pedersen, Teknologisk Institut.

Udover partikler, så sikrer SCR-katalysatoren, at NOX fjernes på niveau med en EURO VI motor, hvor grænseværdien er fem gange lavere end for en EURO V motor.

Partikelfilteret er afprøvet i praksis
Systemet er også afprøvet i praksis. Her har en EURO V renovationsbil kørt almindelig drift i et år med eftermonteret partikelfilter.

”Vores tests på rullefelt verificerer, at partikelfilteret og hele emissionssystemet stadig leverer fuld effektivitet efter det har været i brug i et år, konkluderer seniorkonsulent Troels Dyhr Pedersen”, Teknologisk Institut.

Bevis er alfa og omega
LiqTech International oplever en stigende efterspørgsel på partikelfiltre til at eftermontere, og det behov løses af det udviklede filter, som kan tilpasses til alle typer af dieselmotorer.

”Det er alfa og omega for mig, at jeg kan bevise, at teknologien fungerer i praksis. London indfører bl.a. allerede nu EURO VI miljøzoner og Danmark følger efter i de fire største byer i 2022, så vi er glade for at stå med et færdigt og gennemtestet produkt netop nu”, siger Sales Manager Brian Ambo Petersen, LiqTech International A/S.

Læs hele artiklen her

GTS-infrastruktur – se faciliteterne her
Ud over de testfaciliter som Teknologisk Institut stiller til rådighed, har dansk erhvervsliv adgang til mere end 120 test- og demonstrationsfaciliteter hos GTS-institutterne.

Du kan tjekke testfaciliteterne ud på teknologiskinfrastruktur.dk

 

Foto: Teknologisk Institut

GTS-foreningen
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84807915
P nummer: 1002704477

Kontaktperson

AT
Alexander Tonnesen
Kommunikation
ato@gts-net.dk

Send til en kollega

0.063