23948sdkhjf

Prysmian færdiggør vellykket HVDC testning af COBRAcable

| Medlemsnyhed | Indrykket af Prysmian Group Denmark A/S

Annonceret i forbindelse med den officielle åbning 4.november

Prysmian Group annoncerer, at de har gennemført en vellykket HVDC-testning af COBRAcable kabelforbindelsen mellem Holland og Danmark, hvilket afslutter driftsprøven.

Meddelelsen fandt sted i forbindelse med COBRA-kablets officielle indvielse, der blev afholdt i går mandag den 4.november 2019 henholdsvis i Eemshaven (Holland) og Endrup, med repræsentanter fra de hollandske og danske ministerier. Prysmian Group blev tildelt det nøglefærdige kabelprojekt tilbage i februar 2016 af TenneT og Energinet, operatører af henholdsvis det hollandske og danske elnet.

COBRAcable forbindelsen giver fordele for både Danmark og Holland og sikrer en pålidelig energiforsyning i begge lande. Det bidrager også til udviklingen af ​​et bæredygtigt internationalt energilandskab, en nøgleprioritet for den Europæiske Union, der har støttet projektet gennem EEPR (European Energy Programme for Recovery).

 Prysmian designede, leverede og installerede det 320 kV HVDC bi-polar kabelsystem, med en 2500 mm2 kvadrat 1-leder og ekstruderet PEX isolering over en samlet rute på 329 kilometer, fra Eemshaven til Endrup via den tyske del af Nordsøen. Projektet inkluderede tillige levering af landkabler, herunder 1 km til den hollandske side og 25 km til den danske side, med forbindelse til to omformerstationer leveret af Siemens. Søkablerne blev produceret i Arco Felice (Italien) og Pikkala (Finland), mens landkabler blev produceret i Gron (Frankrig) og endeligt blev telecom kablerne fremstillet i henholdsvis Vilanova (Spanien) og Drammen (Norge).

 COBRAcable repræsenterer et innovativt projekt, der skiller sig ud både på grund at kablets store tværsnit og anvendte VSC konverterteknologi, men også på grund af brugen af ​​Heavy-Duty Plough, Hydroplow og Vertical Injector teknologier, i stand til at installere ned til en vanddybde på 10 meter.

 

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Prysmian Group Denmark A/S

Roskildevej 22
2620 Albertslund
Danmark
Prysmian Group Denmark A/S

Send til en kollega

0.129