23948sdkhjf

Fleksjobber passer perfekt ind hos Ajos

| Medlemsnyhed | Indrykket af Ajos a/s

En person i fleksjob nogle timer om ugen på pladsen i Hvidovre passer perfekt ind i Ajos’ arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn (CSR) i forretningsaktiviteterne.

Fleksjob står for fleksibelt job og har fået sit navn, fordi det er fleksibelt for medarbejderen med en arbejdstid, der alene er fastsat ud fra, hvad medarbejderen kan klare, men sektionsleder Jan Frandsen betegner det også som en fleksibel ordning for Ajos.

- Vi vil gerne bidrage til at få folk i arbejde, og samtidig passer ordningen perfekt til os og vores situation. Hos Ajos er Troels William Wagner ansat i fleksjob som lager- og logistikmedarbejder, og han hjælper til med at styre lagerbeholdningen, fortæller Jan Frandsen.

Det er vigtigt for en udlejningsforretning, at salgspersonalet hurtigt kan se, om firmaet kan imødekomme en aktuel forespørgsel.

- Det er vi bedre i stand til nu, fordi Troels’ primære fokus er at holde øje med vores beholdning. Og det er en opgave som Troels løser til fuld tilfredshed, siger Jan Frandsen.

- Alternativet ville nok være en vikar, men til nogle funktioner er en fleksjobber langt bedre, fordi vi har den samme person hele tiden og ikke skal forholde os til eventuelle skift af kolleger. Det er både godt for arbejdsmiljøet og eksekveringskraften, at vi ikke har for stor udskiftning i medarbejderstaben.

- Fleksjobordningen virker godt for os, og det er bestemt ikke den sidste, vi har haft. Vi har i det hele taget altid været åben overfor at have medarbejdere ansat på særlige vilkår. Vi tager nogle særlige hensyn, men fælles for alle medarbejdere er, at de mødes i øjenhøjde samt, at de bidrager til virksomhedens indtjening. Vores medarbejder på fleksjob er en bekræftelse på, at en medarbejder sagtens kan være på fleksjob og gøre en indsats for virksomheden, siger Jan Frandsen.

Ajos har afskaffet de årlige medarbejdersamtaler og holder i stedet en one-to-one-samtale mellem medarbejderen og nærmeste leder en gang månedligt. Det giver større udbytte end en årlig samtale. En fleksjobber kommer med i den samme ordning, og derfor er der hurtig opfølgning på succesoplevelser og eventuelle udfordringer.

Øget anvendelse af fleksjobordningen er et udtryk for, at Ajos øger sit sociale engagement og i det hele taget lægger stor vægt på sin CSR-profil. Det er ikke bare for at se pæn ud på overfladen. Det er vores faste overbevisning, at kvalitet, service, arbejdsmiljø og miljø i det hele taget hænger tæt sammen, siger administrerende direktør Ole Wamsler, Ajos.

- Vi kan mærke, at i afdelinger med medarbejdere med særlige udfordringer er der en helt særlig vilje til at hjælpe og støtte hinanden. Det gavner ikke bare miljøet, men også kvaliteten og i sidste ende produktiviteten. Det hele hænger sammen til glæde for alle i Ajos.

Derfor oplever vi også, at medarbejderne er glade for og stolte over, at vi i en række tilfælde rækker ud efter nogle, som traditionelt har det lidt svært på arbejdsmarkedet, fortsætter Ole Wamsler, Ajos.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Om Ajos - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Ajos er blandt de absolut bedste på de områder, vi har valgt at specialisere os i: Tårnkraner, semimobilkraner, personhejs og materialehejs, skure, kontormoduler, pavilloner, midlertidige installationer, fx strøm, belysning, afspærring, opvarmning og affugtning samt byggepladsindretning og byggepladslogistik.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Ajos a/s

Godthåbsvej 4
7100 Vejle
Danmark
Ajos a/s

Billeder & videoer

Administrerende direktør Ole Wamsler lægger stor vægt på, at Ajos har en stærk CSR-profil, da det er hans klare overbevisning, at denne hænger tæt sammen med en Ajos’ succes.

Send til en kollega

0.156