23948sdkhjf

Præcis lokalisering

| Medlemsnyhed | Indrykket af Hans Følsgaard A/S

- Vi løser opgaven

Præcis lokalisering af emner med ny UHF RFID-læser
- Af John Steenfeldt-Jensen

Med sin Q300 UHF RFID-læserfamilie løser Turck nu opgaven med præcis lokalisering af emner forsynet med RFID-tags.

For at kunne spore emner og styre produktionsprocessen - især i den serieproducerende industri - er mange emner ofte forsynet med RFID-tags allerede fra underleverandørernes side. I stor udstrækning anvendes UHF RFID på grund af denne teknologis lange rækkevidde og dermed fleksibilitet. De klassiske UHF læse-/skrivehoveder er imidlertid mindre egnede til at detekterer komponenter i nærområdet, hvorfor det eksempelvis er vanskeligt at lokalisere hver enkelt emne eller delkomponent. Det problem har den tyske producent Turck, der i Danmark er repræsenteret af Hans Følsgaard A/S, løst med Q300 UHF RFID-læserfamilien med Ethernet-interface, der blev præsenteret på fagmessen SPS IPC Drives 2018. Den største fordel for RFID-brugeren er Q300-læsernes udvalg af platforme og interfaces. Der kan tilsluttes op til fire eksterne antenner direkte på læseren, hvilket i høj grad forenkler opsætning og indjustering i de mere komplekse installationer, fremhæver Følsgaards Field Application Engineer Palle Nielsen. 

Den direkte tilslutning af trigger og signaler via universelle I/O’s forenkler også installationen. Med en udgangseffekt på op til 2 Watt kan Q300-læserne opnå store læse-/skriveområder. Det, at der kan monteres op til fire passive antenner til Q300 betyder, at nye applikationer kan løses uden at signalerne påvirker hinanden. Med det integrerede Ethernet-interface kan alle Q300-læsere ikke blot tilsluttes industrielle controllere, ERP eller andre systemer, men også modtage strømforsyning via ’Power over Ethernet’ (PoE).
Ekstra interfaces eller industrielle PC'er i felten er ikke nødvendige med Q300-serien. Som IP67-læsere understøtter de den fuldstændige adskillelse af produktionsniveauet fra virksomhedens IT.

Turcks første variant er en Codesysvariant. Codesys-læseren er en multiprotokol-enhed og kan således integreres direkte i alle netværk med Profinet, Ethernet/IP eller en Modbus TCPmaster. I løbet af 2019 kommer Turck
med en Linux-baseret variant til Q300-serien, som vil være af særlig interesse for systemintegratorer. Enheder med Windows CE samt en variant med OPCUA følger også.

 

Billede: På SPS IPC Drives 2018 præsenterede Field Application Engineer Palle Nielsen, Hans Følsgaard A/S, Turcks Q300 UHF RFID-læserfamilie med Ethernet-interface

Medlemsnyhed

Indrykket af
Hans Følsgaard A/S

Theilgaards Torv 1
4600 Køge
Danmark
Hans Følsgaard A/S

Send til en kollega

0.134