På seminaret sættes der ikke blot fokus på hvilke parametre, der gør de store forskelle mellem de forventede og faktiske energibesparelser. Der fokuseres også på hvordan man i fællesskab kan få skabt et bedre grundlag for renoveringerne, så man fastlægger realistiske betingelser.
På seminaret er der særlig fokus på bygherre og rådgiver med det formål at skabe et bedre grundlag for de beslutninger, der tages igennem en renoveringsproces. Her er den energimæssige målsætning for renoveringen et af de vigtigste fokuspunkter, som dagens indhold vil forsøge at gøre alle klogere på.