Praktikant til Projektafdelingen
Vi søger en ingeniørstuderende, som skal i praktik i forbindelse med sit diplomingeniørstudie.
Rohde Nielsen A/S er Danmarks største offshore entreprenør og opererer 40+ skibe med projekter over hele Jorden. Vores flåde består af sandsugere, gravepramme, grab-skibe, fallpipe skibe, splitpramme, spandkædemaskiner, slæbebåde, pumpestationer og pejlebåde. Vi beskæftiger os med arbejder på eller i havbunden med ydelser såsom:
- Uddybninger af havne og sejlrender
- Opfyldninger til landudvidelser
- Strandfodring for kystbeskyttelse
- Udgravninger til offshore installationer fx havvindmøllekabler
- Udgravninger/opfyldninger til infrastruktur fx bro-caissoner eller molehoveder
- Installation af sten fx til erosionsbeskyttelse af offshore fundamenter og vindmøller
Vores kunder omfatter fx havne, hovedentreprenører, myndigheder, energiselskaber og internationale kabel-producenter.
Som praktikant hos Rohde Nielsen A/S skal du være god til at forene teori og praktik. Vi forventer at du:
- Interesserer dig for de praktiske og udførelsesmæssige sider af et offshore byggeri
- Syntes at arbejdende skibe, offshore og marinekonstruktioner er spændende
- Er dygtig til at kommunikere på tværs af brancher, kulturer og professioner
- Kan formulere dig professionelt i skrift og tale på dansk og engelsk
- Er mobil og indstillet på at have din daglige gang på havne/kyster i Danmark (måske udland)
- Forstår at et offshore byggeri ikke er en 9-5 aktivitet
- Er driftig, selvstændig og glad for at tage ansvar – også når tingene brænder på
Det er altid en fordel at kunne begå sig i teoretiske diskussioner, men du kommer ikke til at regne kystmorfologiske sedimentmodeller hos os.
Vi har adresse ved Scanport ved siden af Den Blå Planet i Kastrup, og dette vil som udgangspunkt være dit arbejdssted. Vi forventer at vil være tilknyttet et projekt ude i marken.