Søfartsstyrelsen

Vil du være med til at præge dansk søfart?

Har du lyst til at arbejde i tæt samarbejde med det maritime erhverv? Vil du være med til at sørge for at syn af skibe handler om sikkerhed og god service? Vil du være med til at skabe vækst? Så er du måske en af Søfartsstyrelsens nye skibsinspektører.
Oprettet
Ansøgningsfrist
23. november 2017
Forventet start
1. januar 2018
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Slagelse Kommune > Sjælland

 

Vi søger:


Skibsinspektører med generel maritimfaglig baggrund
Akademisk uddannet medarbejdere, der kan arbejde med tilsyn, sikkerhed i organisationer, data og formidling.


Vi tilbyder


En spændende arbejdsplads med varierende arbejdsopgaver.
Teknisk tilsyn på skibe og auditering af besætninger og rederier.
Arbejde med rederier, borgere, den offentlige administration og ministerområdet vedrørende sikkerhed og lovgivning.
Synsarbejde, der fremmer og understøtter en sikkerhedskultur om bord på skibe.
Et miljø med hovedfokus på en god kvalitet i opgaveløsningen.
Specialisering inden for forskellige fagområder med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.
Gode kollegaer.

Vi er en moderne og fleksibel arbejdsplads, der er kendetegnet ved et solidt bærende og praktiseret værdigrundlag. Vi lægger vægt på at du er med til at tilrettelægge arbejdstid og opgavevaretagelse, så der også er plads til andet end arbejde.

Søfartsstyrelsens hovedkontor er pr. 1. november flyttet til nye lokaler i Korsør. Arbejdsstedet vil derfor være i Korsør.


Vi forventer, at du


Har teknisk viden og erfaring med skibsfart eller fiskeri.
Har et maritimt-teknisk fundament som enten maskinmester, ingeniør, fiskeskipper, dual officer, navigatør eller har en kandidatuddannelse inden for det samfundsvidenskabelige eller humanistiske – fx sociolog, psykolog, samfundsvidenskab, information eller anden relevant uddannelse.
Er faglig stærk, serviceminded og fleksibel, når henvendelser fra kunder og brugere behandles.
Kan agere rollemodel og kommunikere sikkerhed.
Er god til at samarbejde og arbejde i teams.


Løn- og ansættelsesvilkår


Ansættelse som skibsinspektør sker mellem Finansministeriet og den relevante organisation. Navigatører ansættes på individuel kontrakt. Udgangspunktet for lønnen som skibsinspektør vil årligt være kr. 450.000 inkl. pension.

Som akademisk medarbejder sker ansættelsen efter overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Vil du vide mere?


Du kan få flere informationer om stillingerne i Korsør ved at kontakte synchef Lars G. Nielsen på tlf. 72 19 60 66 eller synschef Martin John på tlf. 72 19 60 68. For generelle informationer om ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte HR-partner Christina Skaaning på tlf. 91 33 70 34 eller HR-partner Anna Berg Møller på tlf. 91 33 70 56. Du kan også læse mere om os på Søfartsstyrelsens hjemmeside www.soefartsstyrelsen.dk.

Søfartsstyrelsen er en attraktiv og moderne arbejdsplads, hvor der er et højt aktivitetsniveau, men også en uformel stemning og et rart arbejdsmiljø. Hos os kommer du tæt på den maritime sektor. Se mere om at arbejde i Søfartsstyrelsen på vores hjemmeside https://www.soefartsstyrelsen.dk/OmOs/Job

Sådan ansøger du

Har du lyst til at søge?
Så klik på ”Søg stilling” knappen nederst i annoncen eller søg via vores hjemmeside: https://www.soefartsstyrelsen.dk/OmOs/Job/LedigeStillinger/Sider/default.aspx. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest den 23. november 2017.



Ansøg på hjemmeside



Kontaktinformation
Søfartsstyrelsen
Fjordvænget 30
4220 Korsør

Send til en kollega

0.159