Skarp projektleder til udfordrende byggeprojekt af museumsarkiv - København

BASE Erhverv as er en troværdig total- og hovedentreprenør med rødder i det jyske. Virksomheden har de seneste år løst en lang række spændende projekter, ofte med komplicerede løsninger, der udfordrer alle parter i projekterne. BASE Erhverv as har indgået kontrakt med Københavns kommune om opførelse af Museumsmagasin og fjernarkiv i Høje Taastrup og søger hertil en projektleder, som i tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, vil blive udfordret på mange tekniske områder.
Oprettet
Ansøgningsfrist
28. april 2017
Forventet start
1. maj 2017
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark > Hovedstaden > Københavns Kommune

Bygger på værdier
Igennem et solidt samarbejde med kompetente samarbejdspartnere, er det lykkedes for BASE Erhverv as, at få et solidt navn i branchen. Nogle af deres værdier er, at "man bygger det kunden ønsker", man overholder økonomien i projekterne og man leverer byggeriet til aftalt tid. Det kan du være med til at opfylde ved at udføre følgende opgaver:

- Månedlig gennemgang af alle projekter: Økonomi, tidsplan, ressourcer, ekstraarbejde m.m.
- Registrering af og behandle afvigelser inklusiv mellemkalkulationer.
- Daglig ledelse af underleverandører
- Optimering af projekter og arbejdsmetoder
- Deltage på byggemøder og efterfølgende opfølgning/gennemførelse af aftaler
- Kontraktforhandlinger med kunder og underleverandører/ tilbud
- Afstemning af projektmateriale med kontrakt
- Myndighedskontakt
- Indkøb til projekter/god købmand
- Direkte kontakt og ansvarlig overfor bygherre
- Deltagelse i bygherremøderne
- Afleveringsforretninger: Fejl- og mangelgennemgang, ekstraarbejde m.m.
- Med i projekteringsfasen

Det er et meget selvstændigt job, hvor du får stor indflydelse på gennemførelsen af dine egne projekter. Du får reference til Projektchefen og har derudover en kollega, som du får et tæt samarbejde med på denne opgave.

Et godt humør og proaktiv adfærd vægtes højt
Kulturen hos BASE erhverv as er, at man har det godt og sjovt sammen, hjælper hinanden og er på forkant med udfordringerne. Din baggrund er at du har en byggeteknisk uddannelse, gerne som konstruktør eller ingeniør. Derudover må også gerne have en håndværksmæssig uddannelse, men det er ikke et krav.
Igennem din proaktive adfærd, har du styr på de enkelte processer og du forstår vigtigheden af, at din kommunikation med omgivelserne, er i en positiv og motiverende tone. Du skal være klar til at tage konflikter når de opstår og bevare roen og overblikket - også når det går stærkt. Uddelegering af ansvar og opgaver falder dig naturligt, samtidig med at du følger godt op på dine samarbejdspartnere.
Du er erfaren bruger af MS Officepakken og har gode kundskaber i dansk og engelsk. Det er et stort plus, hvis du også kan tysk på højt niveau.

BASE Erhverv as tilbyder
Et job med ansvar, hvor du står for den overordnede planlægning, ledelse og gennemførelse af projekter fra start til slut. Du vil medvirke ved kontraktforhandlinger og kontrahering med underleverandører og har kundekontakten i hele sagsforløbet.
Du er proaktiv på kommende opgaver og bruger dit eksisterende netværk til, at spotte muligheder for kommende projekter.
Du vil have stor indflydelse på din egen arbejdstid, men skal naturligvis stå til rådighed når det er nødvendigt. Der forventes høj grad af fleksibilitet, og det gælder begge veje.
Den faste løn forhandles på et attraktivt niveau og der er både en individuel og en fælles bonusordning. Bilordning samt de øvrige nødvendige værktøjer er indeholdt i lønpakken, udover pension og sundhedsforsikring.

Din nye virksomhed
BASE erhvervs mål er at optimere erhvervsbyggeri både økonomisk og teknisk. De er ofte med tidligt i projektfasen, for at være med til at optimere det færdige byggeri. Læs mere om din nye virksomhed på www.baseerhverv.dk og se også der eksempler på tidligere byggeopgaver.

Sådan ansøger du

Tryk på dette link, hvis du vil søge jobbet.





Kontaktinformation
HumanTrust A/S
Bredskifte Allé 5, st. tv.
8210 Aarhus V
Danmark

Katrine Minke Mikkelsen
Telefon: +45 70200068


Se hjemmeside
Se hele profilen

Send til en kollega

0.169