Tilbage 
 

Svenske erfaringer

den traditionelle færge til Adelsö i Mälaren med en kabelfærge.
Efter at finansieringen var faldet på plads, kunne Randers Fjords Færgefart I/S – med kommunerne Nørhald og Rougsø som interessenter – udbyde den nye kabelfærge i licitation, og i maj 2005 blev der skrevet kontrakt med A/S Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri om levering af færgen.

Kan trække sig på land
Anlægsarbejderne for de nye færgelejer gik i gang i oktober 2005, og de kunne i hovedsagen afsluttes i maj 2006. Som en finesse er der ved Udbyhøj Nord placeret en forankring, der tillader færgen at trække sig selv på land for vedligeholdelse, når det bliver nødvendigt.
Sidst i marts 2006 ankom færgens skrog til Hvide Sande fra underleverandøren i den russiske enklave Kaliningrad. I Hvide Sande stod styrehuset klar til montering, og i juli var færgen så klar til at færge de første passagerer og biler over Randers Fjord.

Kabelstyret og –trukket
Det særlige ved færgen er, at den både styres og trækkes frem via kablerne. Trækkraften leveres af to Nordhavn/Sisu dieselmotorer, der gennem to hydrauliske spil trækker i kablerne. Den teoretiske topfart er 4,5 knob, men da overfartstiden selv med 3 knobs fart holder sig under de tre minutter, har man valgt at nøjes med den lave fart – til gavn for økonomi og slitage.
De to spil manøvreres separat, hvilket giver visse muligheder for manøvrering undervejs - trods den ”bundne kurs”.
Færgen er bygget, så den kan trække sig over fjorden også med kun ét fungerende maskinanlæg.

Simple ramper
Da færgeklapperne udgør en del af færgen, kan man nøjes med meget simple ramper som landanlæg.
Billettering forventes at ske med selvbetjening, idet billetautomaterne dog ikke i skrivende stund er monteret. Færgen er derfor - midlertidigt – tomandsbetjent.
Den korte overfartstid betyder, at passagersalonen vel nok er den mest spartanske overhovedet på en dansk færge: Uden siddepladser, men dog med gardiner i vinduerne! Den tjener dog også sikkerhedsmæssige formål - ligesom de to karakteristiske evakueringsdæk – et på hver side af færgen.

Kabyshjørne
Enmandsbetjeningen har også sat sit præg på styrehuset, der ud over skibsførerens vendbare arbejdsplads rummer et mini-kabyshjørne med vask og kaffemaskine samt et lille kontorhjørne med plads til papirarbejdet.
Til brandslukning er færgen udstyret med sprinklere overalt i indvendige rum, og dertil vand-/skumkanon på styrehustaget til slukning af brand i køretøjer eller deres last.

Fotos
Førerpladsen i kabelfærgen. Efter tre minutter den ene vej vendes stolen, og så går det den anden vej...
To Nordhavn/Sisu dieselmotorer er placeret i hvert sit maskinrum, og de kan hver for sig levere nok kraft til at færgens hydraulik kan sikre fremdriften.