Tilbage 
 

Difko... Fortsat fra forsiden
Den senere beskæftigelse kan således godt komme til at foregå i spot-markedet, forklarer han.

Søsterskib
Nyindkøbet er et søsterskib til »Southern Unity«, som Dannebrog købte for nyligt. »Kronborg«, der er bygget på ShinA-værftet i Korea i 2004, er på 37.000 t.dv., men skal opgraderes til 40.000 t.dv. I øvrigt skal det beskæftiges på samme vis som Dannebrogs øvrige tankskibsflåde, der i øjeblikket tæller omkring 20 enheder. Heraf er de fleste på omkring 40.000 t.dv. En stor del beskæftiges med transport af vegetabilsk olie fra Fjernøsten til Vesteuropa.
Både Lars Nyberg og skibsreder Johan Wedell-Wedellsborg, Dannebrog, er særdeles godt tilfredse med det nye samarbejde og indkøbet af »Kronborg«, som sikrer Dannebrog ny tonnage og dermed fortsat ekspansion i tråd med rederiets strategi.
-Vi er meget glade for projektet. Der er tale om et relativt nyt skib, og så viser projektet, at der er finansieringsmuligheder for små og mellemstore rederier i det eksisterende system, siger Lars Nyberg.
»Kronborg« er købt fra Chemikalien Seetransport i Hamburg, og skibet har hidtil været beskæftiget i Handytankers-poolen. følge markedsrapporter er købsprisen 44 mio. USD.
cl

Fotos
Produkttankskibet »MS Simon« overtages senere på efteråret af K/S Difko Kronborg.