Grundlæggende bestyrelseskursus for kommunale forsyningsselskaber

Sælges
Stand
Ny
Undervisningsregion
Danmark
Periode(r)
21. august 2018

22. august 2018
4. oktober 2018

5. oktober 2018
Få indblik i forsyningssektorens strategiske udfordringer og økonomiske forhold, de juridiske rammer samt kodeks for god selskabsledelse og bestyrelsesarbejde.


En stærk bestyrelse består af forskellige personligheder med hver deres sæt af kompetencer og erfaringer. Forudsætningen for et godt, værdiskabende bestyrelsesarbejde og -samarbejde er, at bestyrelsesmedlemmerne har en fælles referenceramme for virket som bestyrelse. At hvert bestyrelsesmedlem kender sin rolle og sit ansvar og har et klart billede af, hvad der skal udføres og leveres sammen med sine bestyrelseskollegaer.

DANVA og Dansk Fjernvarme tilbyder derfor et dybdegående 2-dages kursus med internat, hvor bestyrelsesmedlemmer får indblik i forsyningssektorens strategiske udfordringer og økonomiske forhold, de juridiske rammer, samt god praksis indenfor selskabsledelse og bestyrelsesarbejde.

Målgruppe
Kurset retter sig mod såvel nye som erfarne bestyrelsesmedlemmer. Det vil være en fordel, at så mange som muligt deltager fra den samme bestyrelse, så alle får den samme faglige referenceramme omkring bestyrelsesarbejdet. På kurset drøftes det formidlede i forhold til egen praksis.

Indhold
Kurset består af 3 moduler fordelt over 2 dage

Modul 1: De formelle styringsmæssige rammer om selskaber og bestyrelsesarbejde
Fokus på de regulatoriske forhold, herunder ejerdialogen med kommunen, bestyrelsens opgaver og ansvar, styringsredskaber (ejeraftale, vedtægter, forretningsorden mv.), inhabilitet, tavshedspligt mv. 

Modul 2: Godt bestyrelsesarbejde og -samarbejde
Fokus på samspillet med den daglige ledelse, bestyrelsens organisering, herunder bestyrelsesledelse og formandens rolle, det effektive bestyrelsesmøde, bestyrelsen som et arbejdsfællesskab og gruppedynamikker i samarbejdet, samt introduktion til vigtige bestyrelsesværktøjer.

Modul 3: Bestyrelsens strategiske ageren og samarbejde 
Med baggrund i en introduktion til de generelle udviklingstendenser i forsyningssektoren, inviteres deltagerne til en dialog om de strategiske drøftelser og overvejelser, der kan komme på dagsordenen i de enkelte selskabsbestyrelser. Der vil være fokus på vilkårene for strategiarbejde, herunder med vægt på bestyrelsens rolle og funktion i forhold til strategilægning, opfølgning på strategi, økonomistyring og strategisk risikostyring. 

Form
Kurset er praksisorienteret og faciliteret af erfarne konsulenter, bestyrelsesformænd og direktører. Der vil være vekselvirkning mellem teori og praksis med faglige oplæg i kombination med cases, dialog og dilemmaspil. Kodeks for god selskabsledelse i kommunale forsyningsselskaber vil være den gennemgående referenceramme og røde tråd i alle modulerne.

Undervisere
Jørgen Ulrik Jensen, Pluss og Line Markert, HORTEN samt erfarne direktører, bestyrelsesformænd og revisorer fra forsyningsbranchen.

Pris – rabat ved flere deltagere fra samme selskab
Deltagerprisen er kr. 7.900,- ekskl. moms pr. deltager for de første 4 medlemmer af en bestyrelse, herefter er prisen kr. 5.600,- ekskl. moms pr. deltager for de resterende medlemmer.

I praksis skal alle deltagere tilmeldes til fuld pris, hvorefter Dansk Fjernvarme sørger for at tildele den rette rabat til hvert selskab.


Undervisningsadresse

Fjernvarmens Hus, Kolding,Vandhuset, Skanderborg



Kontaktinformation
Dansk Fjernvarme
Merkurvej 7
6000 Kolding
Danmark

Mikkel Lysgaard
Telefon: +45 76308000
Fax: +45 75528962


Se hjemmeside
Se flere kurser
Se hele profilen

Send til en kollega

0.224