Hvis du vil inspireres om nutiden og fremtiden for logistik –besøg Fredericia 2.&3. maj

Tilbydes
Oprettet
Udløber
3. maj 2019

Når MESSE C i Fredericia den 2. og 3. maj slår dørene op for den nye konference og udstilling MOVE 2018, er der lagt op til det helt store krydsfelt af nutid, fremtid, ideer og holdninger.

MOVE 2018 er en ny visionær konference og udstilling inden for logistikbranchen, som bliver lanceret med undertitlen ”Moving logistics forward”, og dét er netop essensen af konferencen. Her har både udstillere, foredragsholdere og besøgende mulighed for at få et indblik i og diskutere fremtidens udfordringer og løsninger inden for logistikbranchen. MOVE samler virksomheder, organisationer, institutioner og eksperter inden for branchen til at give deres bud på fremtidens løsninger, og hvordan de kan implementeres effektivt. Her præsenterer udstillingen hele værdikæden lige fra digitalisering over uddannelse og videre til bæredygtighed og robotteknologi.

MOVE 2018 skaber viden og forståelse for ændringerne, og ruster deltagerne til at træffe de rette strategiske valg, håndtere ændringer og se muligheder frem for begrænsninger og jeg er stolt over, at vi kan mønstre et stærkt og bredt et konferenceprogram. Det skaber mangfoldighed, når vi samler værdikæden inden for logistikbranchen, og inspirerer deltagerne fra mange forskellige vinkler og perspektiver fortæller projektleder Jørgen Kronborg.

 Få inspiration, bliv udfordret og tag stilling

Konferencen indeholder en udstilling (værktøjer) med en bred vifte af markante virksomheder og institutioner indenfor logistikbranchen og et konferenceprogram (viden), der blandt andet byder på emner som cyberkriminalitet i logistikbranchen, digitalisering, bæredygtighed, nyt fra Kina, E-commerce, 3D print, track and trace o.s.v.

- Målet er, at deltagerne opnår en større viden, diskuterer emnerne og bliver præsenteret for de værktøjer, der skal til for at håndtere udviklingen, fortæller Jørgen Kronborg

Man vil også kunne være deltager i et trafikpolitisk rundbordsmøde ledet af tidligere transportminister Hans Christian Schmidt, som kommer til at foregå midt i udstillingsområdet. Her bliver fremtidens muligheder og udfordringer inden for branchen debatteret med et særligt fokus på modalitet, og Jørgen Kronborg opfordrer både udstillere, aktører og besøgende til at deltage og give deres mening til kende.

- Det unikke ved MOVE 2018 er, at deltagerne både tager og giver. Ambitionen er, at deltagerne får inspiration samt deltager i debatter og indslag. Konferencen og udstillingen skal være med til at ”forstyrre” deltagerne i deres opfattelse af verden og motivere dem til at træffe moderne og holdbare valg.

 Fokus på fremtidens medarbejder

Et af de emner der, ifølge Jørgen Kronborg, vil være at finde på MOVE, er medarbejderens fremtidige rolle på arbejdspladsen, og de teknologiske ændringer, som medarbejderne og virksomhederne står overfor.

Her mener han, at manglen på kvalificeret arbejdskraft er et emne, som fylder meget i branchen i dag, hvilket går hånd i hånd med diskussionen om, hvordan medarbejderne lærer at samarbejde med teknologien i form af eksempelvis forskellige teknologier på arbejdspladsen.

-  MOVE er med til at skabe fokus på områder inden for logistikbranchen, som ikke til dagligt bliver tilstrækkelig diskuteret. Det giver en dybere indsigt i og en større forståelse for en hurtigt udviklende branche og giver værktøjer til at håndtere og træffe valg i forhold til fremtidens muligheder, udfordringer og udvikling, afslutter Jørgen Kronborg.

 Fakta om Move 2018

·  MOVE afholdes den 2. og 3. maj, begge dage fra kl. 9 til 17.

·  Registrerer dig som besøgende allerede i dag på www.move2018.dk.

·  Læs mere: www.move2018.dk eller kontakt Jørgen Kronborg på jk@messec.dk




Udbyder
MOVE
c/o MESSE C
Vestre Ringvej 101
7000 Fredericia
Danmark

Jørgen Kronborg
Telefon: +45 75922566


Se hjemmeside
Se flere kompetencer
Se hele profilen
Kontakt udbyder

Send til en kollega

0.433