23948sdkhjf

TILBAGEBLIK: De store ulykker i 2021: Tørt træ satte ild i tysk skib

En alvorlig brand ramte bulk carrier ’Almirante Storni’ kort før klokken 15, 5. december, ud for byen Vinga i den svenske skærgård ikke langt fra Göteborg. Siden forsøgte brandfolk med næb og kløer at slukke ilden, og arbejdet fortsatte i mange dage.

Skibet var 177 meter langt, med en 17 mand høj besætning og det sejlede under tysk flag. På tidspunktet for branden udbrud, var det lastet med tørt træ, og det er formentlig i den forreste del af lasten, som er brudt i brand, fortalte en talsmand for den svenske kystvagt. - Vi arbejder med vandkanoner og specialuddannet brandmandskab for at slukke ilden, udtaler Markus Erik Green, som er stabschef i Kustbevakningen.

Han oplyste samtidig, at man ikke kan sige noget konkret om, hvornår branden forventes slukket.

Det er imidlertid Sjöfartsverket, der er ansvarlig for selve redningsaktionen, og de oplyste, at besætningen stadig er om bord på skibet, men at der ikke er rapporteret personskader.

Sjöfartsverket har desuden fokus på at beskytte miljøet i forbindelse med ildslukningen, hvorefter de vil tage skibet til kajen og foretaget efterfølgende undersøgelser.

- Vi samarbejder med redningsberedskabet og private aktører for at slukke branden og redde skibet. Redningsarbejdet vil fortsætte i løbet af aftenen og natten, sagde Jonas Holmstrand fra kystvagten. Siden branden om bord på Mærsk-containerskibet ’Maersk Honam’ for flere år siden, har der været øget fokus på eksplosive brande i skibenes last. Denne alvorlige brand viser, at store skibe også kan betyde mere alvorlige brande.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.347