23948sdkhjf

LNG-drevne skibsordrer når rekord

Flere og flere bestiller LNG-drevne skibe, og bestillerne nåede et rekordhøjt niveau i marts

Ordrer på LNG-drevne skibe blev rekordhøj i marts, da et stigende antal ejere vælger at efterkomme strengere regler og gerne vil nedbringe emissionen. Det viser tal fra DNV ifølge Lngprime.

Ifølge DNV's platform over alternative brændstoffer blev der ifølge mediet i alt bestilt 21 LNG-drevne skibe i marts. 

Det er dermed det højeste antal ordrer på LNG-drevne skibe, siden DNV begyndte sin optælling for ti år siden, oplyser DNV ifølge mediet. 

På niveau med hele 2020

Det bringer den samlede ordretælling for 2021 på næsten 50 LNG-skibe indtil videre. Det er det samme antal som hele 2020, skriver Lngprime. 

Martsordrene inkluderer ifølge mediet ti VLCC'er, der går på charter til Shell, men også ordrer fra ADNOC Logistics and Services, Anglo American, NYK Line og Storylines.

DNV-platformen viser desuden, at der er 198 LNG-drevne skive i drift, mens der er 265 på bestilling.  

LNG-drevne bil- og passagerfærger fører med 43 i drift, efterfulgt af 25 offshore forsyningsskibe og 20 olie- og kemikalietankskibe, viser optællingen.

I henhold til bestilte skibe tegner LNG-drevne råolietankskibe og containerskibe ifølge Lngprime sig for de fleste ordrer med henholdsvis 58 og 43 enheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093