23948sdkhjf

Suez-status: Enorme mængder sand er gravet op omkring 'Ever Given' - nu venter alle på højvande

Med hjælp fra højvande er der søndag kommet fornyet håb om snart at kunne frigøre det store containerskib, der blokerer Suez-kanalen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Når der senere søndag forventes at komme højvande i Suez-kanalen, forventer eksperter ifølge AFP, at det kan hjælpe med at flytte det fastlåste skib.

I forvejen er der blevet fjernet store mængder sand omkring skibet, så det er lettere at løsne. Det fortalte en talsperson for Suez-kanalen tidligere søndag.

Ifølge Richard Meade, redaktør på shippingmediet Lloyd's List, har kilder tæt på sagen fortalt ham, at der er stigende optimisme, og at "der er håb om at kunne flytte på skibet inden for de næste 24 til 48 timer".

Foruden udgravningen og det forventede højvande er der håb om, at en række slæbebåde kan hjælpe til med at skubbe og trække i skibet, så det kan løsrive sig.

Ifølge en erklæring fra de egyptiske myndigheder er der fjernet intet mindre end 27.000 kubikmeter sand omkring skibet, hvor der nu er gravet ud til en vanddybde på 18 meter i et forsøg på at vriste skibet fri. 

Med hjælp fra 14 slæbebåde håber myndighederne nu på, at det under højvandet sent lørdig vil lykkes at få skibet trukket fri. Ifølge myndighederne har det nu været muligt helt fysisk at flytte skibet adskillige meter ligesom skibets propeller er blevet gjort funktionsdygtig igen og dermed kan bidrage til at få skibet vristet fri af det lerholdige jordlag, som stævnet har boret sig ned i. 

Tidligere søndag blev der rapporteret et mindre gennembrud med at løsrive skibet, da der blev registreret bevægelse i forstavnen på skibet.

Lederen for SCA, Osama Rabie, fortalte tidligere, at der var begyndt at løbe vand under skibet.

- Vi forventer, at skibet når som helst kan glide og bevæge sig fra det sted, det er på, siger Osama Rabie.

Cirka 15 procent af verdens skibsfartstrafik passerer gennem kanalen, og hundredvis af skibe venter fortsat på at passere.

Rabie siger, at han håber, at det sandsynligvis ikke bliver nødvendigt at fjerne nogen af de 18.300 containere om bord på skibet for at lette lasten. Han tilføjer, at det stærke tidevand og vinden komplicerer bestræbelserne på at frigøre skibet.

Flere eksperter har ifølge BBC vurderet, at det potentielt kan tage flere uger, før skibet er flydende igen. For eksempel hvis det bliver nødvendigt at tage alle containerne af skibet.

Den internationale forsikringsgigant Allianz estimerer, at blokaden kan koste den globale handel mellem 37 og 63 milliarder kroner om ugen.

Den menneskeskabte Suez-kanal forbinder Middelhavet og Det Røde Hav. Den er langt den hurtigste rute for søtransport mellem Asien og Europa.

De kraftige vinde i området er ifølge de egyptiske myndighder ikke hovedårsag til blokeringen. I stedet meldte de egyptiske myndigheder lørdag, at det formentlig skyldtes en teknisk eller menneskelig fejl.

På grund af blokeringen har et stigende antal skibe måttet vente i kø i kanalen. Søndag er køen vokset til omkring 370 skibe.

Den menneskeskabte Suez-kanal forbinder Middelhavet og Det Røde Hav. Den er langt den hurtigste rute for søtransport mellem Asien og Europa.

Cirka 15 procent af verdens skibsfartstrafik passerer gennem kanalen.

Den internationale forsikringsgigant Allianz har vurderet, at blokaden i kanalen kan koste den globale handel mellem 37 og 63 milliarder kroner om ugen.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078