23948sdkhjf

Femern-entreprenør forsvarer valg af russisk rederi - men afkræves en forklaring af Femern a/s

Det er entreprenøren FBC, der har hyret det russiske slæbebådsrederi til arbejdet på Femern-forbindelsen. Men indtil videre mener FBC ikke, at man har gjort noget galt

I forbindelse med nyheden om de 28 anholdte russiske søfolk har Søfart kontaktet Femern A/S for at få en kommentar.

- Vi har bedt vores entreprenør FBC om en redegørelse af sagen. Det er det, vi har at sige på nuværende tidspunkt, siger Morten Kramer Nielsen, kommunikationschef hos Femern A/S.

Ifølge en artikel fra 3F henviser FBC, der er Femern A/S' entreprenør, til presseafdelingen hos et af deres hollandske underselskaber, Boskalis.

Fra Boskalis lyder svaret til 3F, at det er korrekt, at to af Boskalis' slæbebåde er blevet konfiskeret og manskabet anholdt.

"Men der er tale om, at det lokale politi har misforstået, hvilke rettigheder søfolk arbejder under, når de kræver, at sømændene har danske arbejdstilladelse, mener pressetalsmand Arno Schikker", skriver 3F.

- FBC er af den opfattelse, at FN’s konvention om søfarendes arbejdsforhold (MLC) gælder for mandskabet på de internationale fartøjer, der er i gang i Rødbyhavn under Femern Bælt-projektet. Den maritime konvention sikrer verdensomspændende beskyttelse af søfarendes rettigheder, og alle de arresterede besætningsmedlemmer arbejder i overensstemmelse med MLC’s regulativer, siger Arno Schikker til Fagbladet 3F.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142