23948sdkhjf

Medie: Storbritannien vil konvertere gamle færger til asylcentre

Som et led i håndteringen af migranter, der kommer England, vil britiske politikere nu arbejde videre med en plan om at oprette asylcentre til søs.

Det skriver flere medier, heriblandt The Sun

Det britiske indenrigsministerium regner angiveligt med, at det for seks mio. pund, svarende til 49 mio. kroner, vil kunne købe en 40 år gammel færge, som kan huse 1400 asylansøgere fordelt på 141 kabiner.

Planerne kom angiveligt frem under en brain storm-øvelse i ministeriet i forrige uge, hvor der også blev luftet idéer om at huse migranter på oplagte olieplatforme eller på fjerne øer, skriver flere medier på baggrund af lækkede informationer. 

En unavngiven kilde siger dog nu til The Sun, at myndigheder er blevet sat til at gå på jagt efter egnet tonnage, der kan ligge ud for Portsmouth.

- Der er en reel vilje til at håndtere det her problem, og nu er der skred i tingene. Færgeplanen er på bordet. Det sker, siger kilden. 

Mere end 5000 migranter er kommet til England via Den Engelske Kanal i år til dato, hvilket er mere end en fordobling af antallet i hele 2019.

Det fremgår ikke, om der er konkrete forhandlinger om tonnage. 

Planerne kommer efter, at DFDS-konkurrenten P&O Ferries i forrige uge meddelte sine medarbejdere, at rederiet nedlægger ruten Hull – Zebrügge og nedjusterer på kanalen. Dermed står fire ældre ro/pax'ere til at komme på markedet. 

Læs også: DFDS-konkurrent nedlægger våben på Den Engelske Kanal

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14