23948sdkhjf

Det blå Danmark efterlyser kvinder

Manglen på kvalificeret arbejdskraft er presserende for de maritime erhverv, som nu vil øge talentmassen med flere kvinder til søs og på rederikontorerne.

Konkurrencen om talenterne og de dygtige hænder øges dag for dag. Ungdomsårgangene bliver mindre, og rigtig mange brancher står med en fremtidig rekrutteringsudfordring.

Derfor vil uddannelseskampagnen World Careers nu gøre en karriere i Det Blå Danmark mere attraktiv for kvinder, skriver Danske Redere i en pressemeddelelse.

World Careers og det maritime netværk MDC slår i dag dørene op til en diskussion og debat omkring synliggørelse af Det Blå Danmark og dets uddannelses- og karrieremuligheder for kvinder.

- Vi er rigtig glade for, at vi i samarbejde med MDC kan sætte dette emne på dagsordenen og have en dialog med de forskellige parter i branchen om kvinder til søs. Det Blå Danmark har en rekrutteringsudfordring, og vi har derfor behov for at få udvidet talentmassen. Dette kan blandt andet gøres ved at tiltrække flere kvinder til den maritime branche, siger Anne Bay Riisager, kampagneleder i World Careers, i pressemeddelelsen.

I rederierne mærker man allerede udfordringen, og her ser man gerne, at der kommer flere kvinder på rederikontorerne og til søs.

- Vi kan mærke, at det kræver noget ekstra at tiltrække kvinder til søfarten, så jeg er meget glad for, at der nu sættes fuld fokus på kvinders vilkår og muligheder i erhvervet, siger executive vice president i DFDS, Henrik Holck, der fostrede ideen til konferencen. 

Han forklarer, at der er brug for, at flere kvinder ser søfarten som en attraktiv arbejdsplads og føler sig inspireret til at søge job hos rederierne, så der kommer en mere balanceret fordeling af mænd og kvinder – ikke mindst på lederposter.

- Derfor har vi brug for sådanne kampagner, der synliggør de overordentlig gode muligheder for hurtigt at opnå lederansvar og de mange vidt forskellige jobfunktioner, vi har at byde på, siger Henrik Holck

Både de maritime skoler, rederier og organisationer er repræsenteret ved dagens konference, der afholdes hos Danske Rederier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08