23948sdkhjf

DFDS lukker Nordsørute

Rosyth-Zeebrügge ruten lukker på grund af dårlige økonomiske resultater
DFDS lukker sin ro-ro-fragtrute mellem Rosyth i Skotland og Zeebrügge i Belgien. Det skriver færgerederiet i en meddelelse, mandag.

- Ruten, der betjenes af én ro-ro-fragtfærge med tre ugentlige rundture, har længe kæmpet med problemer med at indfri forventningerne til den økonomiske udvikling. Fragtmængder samles i stigende omfang i knudepunkter, der tilbyder en høj afgangsfrekvens og muliggør indsættelse af større skibe, skriver DFDS.

Da det hverken forventes, at mængderne på ruten vil stige eller være store nok til at bevare en effektiv rutestruktur, bliver ruten lukket, tilføjer rederiet.

Den årlige omsætning på ruten var på ca. 100 mio. kr. i 2017.

DFDS’ ro/ro-skib ’Finlandia Seaways’, der sejler på den lukningsdømte rute, blev natten til tirsdag i sidste uge ramt af en brand i maskinrummet.

Besætningen reagerede hurtigt og fik branden under kontrol samtidig med, at der blev ydet assistance fra Humber Rescue Service. Et besætningsmedlem, som befandt sig i maskinrummet, blev imidlertid skadet og måtte efterfølgende flyves med helikopter til et hospital i England.

Der var 19 litauiske besætningsmedlemmer og fire chauffører om bord på ’Finlandia Seaways’. Skibet blev først opankret ud for den britiske kyst, inden det senere blev bugseret ind til Immingham for losning af trailerene.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127