23948sdkhjf

Tvind-stifters skibsprojekt strandede på DDRs Østersø-kyst

’Stinne’ af Hadsund, som blev lagt op og sat til salg den 7. september 1964 blev købt af en meget særlig herre - Skibet blev Mogens Amdi Petersens første skibsprojekt og er i dag hotel og restaurant i Tyskland
En dag i det tidlige efterår 1964 triller en motorcykel hen over brostenene på en af Danmarks små provinshavne. Motorcyklisten, en ung mand med skæg og hårpragt, kikker sig omkring. Alt ånder fred og ro, og der er intet spor af liv på skibene fortøjet ved den lille kaj.

Eneste levende væsen foruden mågerne er en knægt, der som altid er på kajen med sin cykel for at se, om der ’sker noget’.

- Jeg har tænkt på at købe sådan et skib.

- Ved du, hvem der ejer skibet der? spørger motorcyklisten knægten og peger på et af træskibene ved kajen. Jo, det ved knægten da, men hvorfor det?

- Jeg har tænkt på at købe sådan et skib. Kan du fortælle mig, hvordan jeg finder ejeren?

- Han bor lige oppe i byen. Lad mig vise dig vej, siger knægten, træder jernhesten an og cykler afsted med motorcyklen bagefter.

Og kort tid efter har lærer M.A. Petersen fra Odense købt sit første skib, ’Stinne’ af Hadsund, som er lagt op og sat til salg den 7. september 1964, efter at skipper Alfred Villadsen samme dag i stedet har købt et andet træskib, ’Joal’.

Hele kollektivet i partrederi
Mens Alfred Villadsen fra Hadsund som en af »havets husmænd« var ganske typisk for standen, kan man bestemt ikke sige det om ’Stinne’s nye ejere. For M.A. Petersen er ikke alene om at købe »Stinne«. Han bor i kollektivet »Huset« på Hunderupvej i Odense, og kollektivets otte beboere er naturligvis alle med i partrederiet, som lærer Petersen lægger navn til.

Det er Mogens Amdi Petersens første skibsprojekt, og den 25-årige lærer og senere Tvind-boss’ plan er, at »Stinne« i et års tid skal fortsætte i fragtfart i Danmark og omegn og helst tjene lidt penge hjem til kollektivets store plan om at rigge skibet op til en jordomrejse.

Fragtfart skal tjene til ombygning
I første omgang sejler de »Stinne« til Hobro, hvor skibet får en overhaling på træskibsværftet, og derefter går det til søs igen i videre fragtfart med fire mands besætning fra Randers-egnen og befragtet af skibsmæglerfirmaet Adolph Andersens Eftf. i Randers.

I første omgang går det efter planen, men den 27. februar 1965 sætter »Stinne«s tocylindrede Lysekil-motor ud undervejs i Østersøen, og »Stinne« driver hjælpeløst på land ud for Wustrow på kysten af Østtyskland.

En stædig 46-årig
Slæbebåde - først én, siden to og tre - fra arbejder- og bondestaten knokler i de følgende uger for at få vand under kølen på ’Stinne’ igen, men den 46-årige dame er stædig og står fast så tæt under land, at DDR-styrkerne bruger deres militære amfibiekøretøjer til at få personel ud til skibet.

Omsider lykkes det dog at få den senere Tvind-boss’ fartøj flydende, og ’Stinne’ slæbes til Ring Andersen i Svendborg, der i sin tid byggede hende, for besigtigelse. Resultatet er nedslående: Selv om hun faktisk er tæt, har strandingen givet hende skader, så hun kondemneres, og Mogens Amdi Petersen og kollektivet på Hunderupvej må i første omgang slå planerne om en jordomsejling med »Stinne« ud af hovedet.

Tvind får sejlskibsflåde
Fem år senere, i 1970, står Mogens Amdi Petersen i spidsen for oprettelsen af det, der siden er blevet kendt som skolesamvirket Tvind. Med det grundlæggende pædagogiske princip om »learning-by-doing« kommer samvirket gennem sit rederi »Thomas Brocklebank« til at beskæftige talrige ældre danske sejlskibe, blandt andet også yderligere ét fra Hadsunds træskibsflåde. Men det er en anden historie - og historien for den nedriggede skonnert »Stinne« af Hadsund/Odense tager en anden, og ganske uventet, retning.

Hende får de østtyske bjærgere med hjem til DDR igen som bjærgeløn. 15. maj 1965 slæbes »Stinne« til Warnemünde, og lægges siden op i Wustrow. Ofte er en sådan oplægning begyndelsen til enden for et træskib, men »Stinne« er anderledes sejlivet. De statsejede (selv kaldte de dem folkeejede) virksomheder i DDR var ivrige for at skaffe feriemuligheder til deres medarbejdere langs landets i forhold til folketallet beskedne kystlinie. »Stinne« blev indrettet til feriehjem for medarbejderne i DEMUSA (forkortelse for det (øst-)tyske musik- og legetøjseksportselskab).

Tyskland
Og dér ligger »Stinne« den dag i dag...

Siden trak man »Stinne« op på land i klitterne, og skibet fortsatte med at være fabriksmedarbejdernes feriehjem, nu for VEB Polygraph i Plauen, der byggede grafiske maskiner til hele Europa.

Og der ligger »Stinne« stadigvæk. Efter murens fald tilbyder gamle danske »Stinne« sig nu som privat ejet fiskerestaurant, selskabslokaler og sommerpensionat, hvor du kan føle dig som »Jeppe i Tvind-bossens seng« i kaptajnens kahyt, overnatte lidt mere ydmygt i en dobbeltkahyt, spise i skibsrestauranten i det tidligere lastrum eller holde din fest med op til 50 gæster.

I dag hedder ’Hotellschiff Stinne’s »kaptajn« Peter Scholz














Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109