23948sdkhjf

Liberia og Hong Kong skal opklare Storebælt-havari

To containere ligger stadig i Storebælt efter et containerskib og en tørlaster stødte sammen i marts. Nu skal Liberia og Hong Kong undersøge sagen, siden skibene er indflaget her
- Vi har stort set indsamlet alle oplysninger om havariet.

Sådan lyder meldingen til Søfart fra undersøgelseschef i Den Maritime Havarikommission, Øssur Hilduberg, torsdag d. 5. april. Han uddyber:

- Nu forhandler vi med flagstaterne (Liberia og Hong Kong, red.) om, hvem der skal foretage analysen og skrive en rapport. Hvis ikke de vil gøre det, må vi jo handle, men det er deres ansvar, fastslår Øssur Hilduberg og tilføjer, at han da forventer, at de to landes maritime myndigheder lever op til deres ansvar.

- Det er jo sådan, det skal foregå ifølge konventionerne. Så vi forhandler pt. med dem om, hvem der skal gøre hvad. Havariet er sket i dansk farvand, så hvis de nægter at gøre noget, kan vi træde til, men det regner vi bestemt ikke med bliver nødvendigt, fastslår Øssur Hilduberg og understreger, at IMO fastlægger minimumskrav til undersøgelserne.

Civil bjærgning

Det er ikke hver dag, der sejler sydfrugter rundt i Storebælt, men en stor mængde avocadoer strandede helt oppe på Samsø i sidste uge. Mens to containere pt. ligger på 35 meters dybde efter containerskibet ’Delphis Gdansk’ og tørlasteren ’BBC Neptune’ kolliderede 30 kilometer nord for Storebæltsbroen d. 27. marts 2018.

Ifølge Forsvarets Operationscenter ligger containerne dog så dybt, at de umiddelbart ikke udgør en fare for skibstrafikken i området. Og nu skal Liberia og Hong Kongs myndigheder i aktion, når de har fået alt materialet fra de danske myndigheder.

De to skibe havde kurs mod henholdsvis Sankt Petersborg i Rusland og Göteborg i Sverige. De var på vej i hver sin retning gennem Storebælt, da de tørnede sammen, og ved kollisionen røg to containere fra containerskibet over på tørlasteren. En brød i brand, mens andre containere faldt i vandet. Men på nær de to, der gik til bunds, er de alle bjerget. Og siden containerne ikke udgør nogen fare, er sagen for lukket fra Forsvarets side, fortæller vagtleder ved Forsvarets Operationscenter, Jesper Lyngholm til Ritzau.

- Nu sker der rent praktisk det, at rederierne, som har ansvaret for de her containere, går i gang med at finde et civilt bjærgningsselskab, som ved hjælp af dykkere kan komme ned og sætte trosser og wirer i containerne og få dem hevet op igen, siger Jesper Lyngholm ifølge Ritzau.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125