Sådan voksede Danmarks havne ud af byerne

| Af Thorbjørn Thaarup, M/S Museet for Søfart | Tip redaktionen om en historie

Danmarks havne blev født som simple flodhavne eller skibsbroer, der gik vinkelret ud i vandet - Med Lübeck som forebillede begyndte de danske byer dog gradvist at bygge mure mellem byen og havnen, som dermed blev adskilte enheder

1600-tallets købstæder dominerede indenrigshandlen, men de opnåede deres stadig stærkere position på baggrund af politiske og strategiske magtkampe, snarere end gennem overlegen infrastruktur. Og købstæderne var selv pressede af Københavns tiltagende dominans.

Når man ser på billeder af datidens købstæder er det tydeligt, at det var sparsomt med havnefaciliteter.

I Danmark bestod renæssancens havne typisk af skibsbroer, der gik vinkelret ud i vandet.

Sænkekasser med sten
Skibsbroerne var ofte solidt konstrueret af sænkekasser fyldt med sten. De fungerede som massive bropiller, hvorpå man lagde solide planker, som kunne bære større hestevogne. Den slags skibsbroer var meget almindelige, og de ses på mange prospekter over danske provinsbyer, hvor de blev suppleret af strækninger med befæstede bolværker. Mange af de danske havne var grundlagt som åhavne tæt på havet, men med tiden blev skibene større, og det blev et tungere arbejde at holde åerne sejlbare. Det var tilfældet i flere byer som Aalborg, Aarhus, Køge og Kolding. Herefter byggede man skibsbroer ude på kysten. Således udviklede de danske byer sig på samme måde som italienske Ostia og Portus mange århundreder tidligere.

Hjælp fra robåde
Det ses også på byprospekterne, at større fartøjer mange steder måtte ankre op på reden og lade mindre robåde og pramme sørge for transporten af varerne det sidste stykke ind mod købmandsgårdene og torvehandlen.

Hvor romerne i Portus havde bygget moler og bølgebrydere, var skibene ved de fleste danske købstæder kun beskyttet af naturens egne fjorde og vige. De var fortsat mere harbour end port.

Mens havnen var byens ansigt mod fremmede verdener og andre landsdele, var byens daglige liv centreret omkring torve og gader, der typisk lå et stykke fra havnen. Her kom stadeholderne til på torvedagene, her havde butikkerne til huse, her lå domhuset, rådhuset og kirken. Havnen og skibsbroen vendte udad, men selvom varer og mennesker kom til udefra, vendte byens sociale, religiøse og officielle liv indad.

Adskilt fra byen
Mange steder var middelalderens og renæssancens havn fysisk adskilt fra resten af byen med bymure. Det gjorde sig især gældende i de byer, hvor havnen lå helt ud til havet. Før, hvor havnen lå i byens bløde indre langs en å eller flod, var forsvaret af den en integreret del af byens forsvar mod fjender. Bymurene strakte sig hele vejen rundt om byen og havnen. Da havnene flyttede ud på selve kysten og strakte sig langs den, rykkede de også ud på den ydre side af byens forsvar.

Havnene, der ikke var meget andet end skibsbroer, havde ingen beskyttende moler, og det var umådelig dyrt at konstruere en ny, befæstet havn. Den oplagte løsning var derfor simpelthen at lade havnen ligge uden for byens mure. Også i byer, hvor man ikke oprindelig havde haft en flodhavn, valgte man denne løsning, der fysisk adskilte byen fra havnen. Det sås bl.a. i Helsingør. Havnen var nu en form for drabant, adskilt fra byen af en mur med en byport som symbolsk grænse mellem havets verden og byens indre liv.

Kraftige kogger
Den fysiske barriere mellem byens liv og skibenes anløbspladser betød ikke, at kysten lå stille hen. Men livet ude ved skibene var anderledes end livet inde i byen.

Lübeck var gunstigt placeret på en halvø mellem floderne Trave og Wakenitz i det nordlige Tyskland, tæt på Østersøen, og med adgang til Nordsøen og det kontinentale Europa via floderne. Her byggede man allerede i 1100-tallet, da Helsingør stadig var en lille færge- og fiskerflække, en mur mellem havnen og resten af byen. Datidens store skibe, de kraftige kogger, kunne sejle helt op til byen, og her kunne man omlade varerne til mindre fartøjer, der kunne bringe dem længere op ad floden. De arkæologiske spor fortæller, at der på området mellem bymuren og floden udspandt sig et varieret liv. Tabte nagler og brudstykker af planker antyder, at man har repareret skibe på stedet, og handlen har sat sit aftryk i form af et stort antal efterladte låg og staver fra tønder. Man har ikke fundet indholdet af tønderne, men det er nok ikke helt forkert at gætte på, at mange af dem har indeholdt saltede sild fra Skånemarkedet.

Middelalderens havn i Lübeck var ikke blot et sted, hvor man arbejdede og handlede. Mens deres skibe blev repareret, og mens havnearbejderne lastede og lossede, boede søfolkene i telte tæt ved deres skibe. Rester af ildsteder og køkkentøj viser, at der var husholdning og dagligliv, men vi ved, at der ikke var nogen egentlig bebyggelse. Søfolkene fik noget af fritiden til at gå med spil og musik, for blandt handlens og skibsbyggeriets rester er også fundet spillebrikker, fløjter og en enkelt mundharpe. Havnen var en speciel og anderledes del af byen. Et sted, der formodentlig - som senere tiders havne - har været tillokkende og måske lidt skræmmende for byens borgere. Et sted, hvor man kunne høre folk tale fremmede sprog og spille fremmedartet musik.

Ud af byen
Mens udbygningen af fæstningsanlæggene mange steder betød en øget adskillelse af søens og landjordens verdener, så var der også byer, hvor man placerede havet og havnen i centrum - og det i stor skala. Det gjaldt byer som Amsterdam og Venedig, hvor kanalerne fungerede som gader og bragte søfarten helt tæt på folks daglige liv. Det var storbyer, hvor havnen dominerede såvel fysisk som kulturelt. Mens Venedig i 1600-tallet mistede international betydning, blev Amsterdam et levende centrum for hele den nordeuropæiske handel med tråde ud i hele verden.

På datidens kort og malerier fornemmer man, at byen, som de fleste andre af datidens storbyer, lukkede sig af fra det omgivende land med mure, men at den bød søfarten helt indenfor, som den var blevet det i Venedig i de foregående århundreder, og som den skulle blive det i København med 1600-tallets investeringer i bl.a. Christianshavn og Holmen. I København byggede man endda bastioner hele vejen rundt om fremtidens flådehavn, før man byggede de holme, der siden blev flådens hovedkvarter.

København rykker
Havnen i København var meget større end alle andre havne i det danske rige. Kun Bergen havde tilsvarende store, befæstede kajer med bolværker. Især under Christian 4. blev København udbygget voldsomt, og udenrigshandlen og orlogsflåden blev koncentreret i hovedstaden. Som ved en enorm knibtangsmanøvre bredte byen sig rundt om - og ud i - sundet mellem Amager og Sjælland. Havet blev til havn, og København dominerede den danske søhandel gennem de næste århundreder. Det generelle billede op til midten af 1800-tallet var, at der i de mindre danske købstadshavne, hvilket var de fleste, hovedsagelig foregik udførsel af gods, mens man i København hovedsagelig importerede varer - fra hele Danmark og store dele af verden. Billedet ændrede sig med dampkraftens komme og effektiviseringen af det danske landbrug, der ledte til en stor indførsel af kul og gødning og medførte, at de fleste danske havne blev importhavne. Blandt undtagelserne var den nye by Esbjerg, der var domineret af eksporten af landbrugsprodukter til Storbritannien, og Rødvig, hvorfra man udskibede kalk, cement og flint fra Stevns.

M/S Museet for Søfart har netop udgivet bogen ’Havnen - hvor verden ender og begynder’. Dette er et uddrag af bogens indledende artikel, skrevet af museumsinspektør Thorbjørn Thaarup










Hold dig opdateret med Søfart
Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online


Skriv kommentar
Forsiden lige nu
Plus

Snart slut med oplagte skibe hos Esvagt

Offshore-markedet er lige så stille på vej op i omdrejninger, og det giver atter fuld beskæftigelse til Esbjerg-rederiets flåde

DFDS sikrer sig afløser for ældste kanal-færge

En nybygning fra Stena skal erstatte den ældste af DFDS' færger på den engelske kanal, 'Calais Seaways' fra 1991.

Svært at identificere omkomne på Maersk Honam

Det er endnu ikke lykkedes at identificere tre af de fire besætningsmedlemmer, der er fundet omkomne efter branden på Maersk Honam. Skibet ventes at kaste anker i dag.

Muslinger førte til forceret slagside for M/F Copenhagen

Hans Buch sætter ny mand i spidsen for marine

Nyhedsbrev

12 ud af 14 er kidnappet fra 'FWN Rapide'

Online Avis Arkiv

Grenaa Havn går langt over budget

Esbjerg Havn fylder 150 år

For 150 år siden besluttede Rigsdagen at anlægge Esbjerg Havn, som i dag er et internationalt knudepunkt med 200 virksomheder og 10.000 arbejdspladser

Plus

Derfor valgte Esvagt et dansk ophugningsværft

Da offshorerederiet skulle sende to skibe til skrot, var kravet først og fremmest, at værftet skulle stå på EU’s liste over godkendte ophugningsfaciliteter

Plus

Markant vækst i den danskflagede handelsflåde

INDFLAGNING: Volumenen af skibe med Dannebrog agter er vokset med mere end en femtedel på bare et halvt år. Maersk Lines indflagning af skibe fra Hamburg Süd driver udviklingen

DFDS lukker Nordsørute

Rosyth-Zeebrügge ruten lukker på grund af dårlige økonomiske resultater

Radioaktivt affald kan give udfordring i Frederikshavn

Havnedirektør maner til besindighed, efter at Danmarks Naturfredningsforening har indgivet en klage efter udsigten til lavradioaktivt affald fra det kommende ophugningsværft i Frederikshavn.

Kina opruster mod APM Terminals

Nu har Semco Maritime overskud på driften

I 2017 lykkedes det Semco Maritime at vende et underskud til overskud, i hvert fald på driften. Bundlinjen er stadig rød.

Besætning på hollandsk skib kidnappet af pirater

Flere besætningsmedlemmer på hollandsk multi purpose-skib er blevet taget som gidsler efter angreb ved Port Harcourt i Nigeria.

Plus 1

Danske skibsofficerer efterlyser nuanceret syn på vækst

ARBEJDSPLADSER: Søfartens Ledere forventer ingen eller kun ringe dansk beskæftigelsesvækst fra de mange ekstra skibe under Dannebrog

Plus

Maersk Line bevarer kompetente besætninger

INDFLAGNING: Søfolk fra den veldrevne Hamburg Süd-flåde fortsætter som hidtil under det nye danske ejerskab

Zoffmann driver tre 'skibsværfter' på samme tid

Der er hele tre værksteder i brug når Steen Zoffmann bygger skibsmodeller på stribe - som kirkeskibsbygger viderefører han en ældgammel tradition og et håndværk, der er næsten forsvundet i Danmark

Søfarten har intet teknologisk quick fix

DEBAT: Skibsfarten kan ikke halvere sin CO2-udledning med eksisterende teknologier - helt andre brændstoftyper er nødvendige

Plus

Unge tager på 24-timers togt i simulator

SIMAC i Svendborg sender sine elever på 24-timers sejlads i simulator

SH Group får eget domicil på Esbjerg Havn

SH Group fra Svendborg har på rekordtid etableret en ny servicevirksomhed i Esbjerg Havn med speciale i offshore og marine

Positionsbillede

Plus

Ny Sanmar-serie til Svitzer

NYBYGNING: Ny Svitzer-slæber til Bremerhaven på leveringsrejse nordpå fra Tyrkiet

Opfordring fra Sverige: Giv havnene fri

VIDEO
Se flydekran punktere tankskib

Kina indleder flådeøvelse i Taiwan-strædet

MAN lander ordre til 11 nye 23.000 teu-skibe

Maersk Drilling henter ny chef fra Maersk Oil

Karstensens store planer møder modstand i Skagen

Ny salgschef hos Aalborg Havn

Team Tankers-CEO siger farvel til Nordens bestyrelse

Ny mand skal styre investeringer i A.P. Møller Holding

Aarhus Havn søger tilladelse til 40-årig udvidelsesplan

Rederier skeler mod eskalerende toldkrig

Ørsted byder på nyt offshore vind-projekt i USA

Sådan skete kollisionen på Storebælt

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Ny hjemmeside: bralo.dk

Se hvem der også bruger løfteåg fra Fyns Kran Udstyr A/S

Kompensatorer fra WILLBRANDT Gummiteknik

X-TEND® wirenet forener sikkerhed med tidløst design

IBIX besøger Rødekors

Verdens mest miljørigtige alkaline batteri (produceret af 75% genbrugsmateriale) nu også i Danmark.

Prysmian INSIGHT er udkommet

Der er fokus på sikkerheden hos Jorgensen Engineering A/S

RS Components lancerer infrarød RS Pro-temperatursensor til industrielt udstyr

Corvina Cloud

Sinamics-drev erstatter Micromaster

Hos os kan du få produceret DNV 2.7.1. godkendte wireslings

Når du skifter mellem kontor- og risikomiljøer.

Jupiter er nærmere end du tror - Nyt multimeter sætter standarden - i smart sæt med strømtang

Vidste du, at det er kæde og sjækler fra Fyns Kran Udstyr A/S, der...

Skal du søge midler via InnoBooster?

Temadag om kølemidler

Meldgaard Silikat A/S på Elmia messe

Bundgaard Køleteknik har valgt Geopal gasalarmer til deres propankøleanlæg og varmepumper

Produktnyhed: Casella Flow Detective - innovativ kalibrator til luftprøvetagningspumper

PJ Diesel Engineering præsenterer et spændende eventprogram

Erikkila SPARTAN traverskran leveret til Karup Kartoffelmelfabrik Amba

Præstmark har også sikkerhedsskruer til Jeres projekter.

Mirit Glas tilbyder skueglas efter kundens egen specifikation

Hvordan mener du, at 650 mio. kr. skal investeres i GTS-institutterne?

Send til en kollega

0.223