23948sdkhjf

Ørsted byder på nyt offshore vind-projekt i USA

Sammen med amerikansk energikoncern har Ørsted budt på 200 MW-projekt ud for Connecticut.

Endnu et stort offshore vind-anlæg skal opføres ud for USA's østkyst, og Ørsted vil gerne være med til at opføre det. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Sammen med Eversource, som ifølge Ørsted er et af de største energiselskaber langs den amerikansk østkyst, har Ørsted netop afgivet et bud på opgaven. 

Projektet går under navnet Constitution Wind, og det står til at blive det første offshore vind-anlæg til at forsyne staten Connecticut. Havmølleparken skal opføres 65 miles (56,5 sømil) fra land.

Det er ikke første gang, at Ørsted arbejder sammen med Eversource. I slutningen af 2016 gik de to selskaber sammen i et partnerskab kaldet Bay State Wind for at byde på delstaten Massachusetts første havmøllepark. Budet kom i december 2017, og løsningen indebærer et batterianlæg på 55 MW i tilknytning til havmølleparken.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109