23948sdkhjf

Aalborg Havn øger overskud i 2017

Det er lykkedes at øge resultatet med en stabil omsætning i Aalborg Havn.

2017 blev endnu et godt år for Aalborg Havn-koncernen med et samlet overskud i 2017 på 35 mio. kroner. Tilsammenligning kom havnen ud af 2016 med et resultat efter skat på 26,4 mio. kroner.

Bestyrelsen godkendte 2017-regnskabet på et møde i går. Indtil generalforsamlingen også har godkendt tallene i april, kommer der dog ikke flere oplysninger, end at omsætningen i 2017 omtrent holdt niveaet fra 2016, som landede på 197,8 mio. kroner.

- Årets resultat lever op til vores forventninger, så både ledelse og bestyrelse er godt tilfredse, siger Thomas Kastrup-Larsen, borgmester og bestyrelsesformand i Aalborg Havn A/S, i en pressemeddelelse.

Som Søfart tidligere har skrevet, håndterede Aalborg Havn 3,1 mio. tons gods i 2017, som dermed blev det næstbedste år på godsfronten i havnens historie – kun overgået af godsmængden fra før finanskrisen, hvor 2008 med 3,16 millioner tons gods samt 2006 med 3,13 millioner tons udgør de hidtidige rekordår.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172