23948sdkhjf

Maersk forhandler om havn til brændende containerskib

Maersk Line forhandler med store havne i det Indiske Ocean, imens slæbebåd har kurs mod Salalah, skriver Tradewinds.

Imens branden stadig ulmer på 15.262 teu store Maersk Honam, forhandler Maersk Line med en række store havne omkring det Indiske Ocean om at lade det udbrændte containerskib gå ind. Det skriver Tradewinds

Slæbebåden Amazon Chieftain Z, som er med til at bugsere det delvist udbrændte containerskib, har ud fra AIS-data en forventet ankomst til Salalah den 23. marts. Det betyder dog ikke, at Maersk Honam er endegyldigt på vej til samme destination.

- Vi er stadig i forhandlinger med havne, og beslutningen vil afhænge af bjerningsforhold og betingelser, siger en unavngivet talsperson fra Maersk Line til Tradewinds.

Mediet oplyser på baggrund af en kilde bjergningsindustrien, at Mumbai i Indien også er en åben mulighed, ligesom Jebel Ali-havnen i de Forenede Arabiske Emirater er det.

Som Søfart tidligere har beskrevet, har branden på Maersk Honam krævet fem dødsofre ud af den 27 mand store besætning. 22 besætningsmedlemmer er kommet levende i land i Indien.

Branden brød ud nær skibets aptering den 6. marts, imens skibet befandt sig 900 sømil sydøst for Salalah. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.168