23948sdkhjf

Danske Maritime får ændret IMO-regler

Der var bred opbakning til Danske Maritimes forslag om at ændre IMO-reglerne for sprinkleranlægs placering på IMO-møde i sidste uge.

Danske Maritime mødte fuld opbakning fra alle de øvrige deltagere i IMO’s komitémøde i London i sidste uge. Har mødte den danske brancheorganisation med et forslag om at tillade sprinklerdyser at sidde lavere end 60 cm under bilfærgers dæk på vogndæk.

Det betyder, at Danske Maritimes forslag står til at blive endeligt vedtaget, når det kommer på dagsordenen på IMO-mødet i den højeste komité, søsikkerhedskomitéen MSC, som finder sted i december 2018.

Umiddelbart efter vil de nye regler træde i kraft, og det betyder besparelser i millionklassen, vurderer Danske Maritimes tekniske chef Valdemar Ehlers i en pressemeddelelse.

- Der er eksempler på, at to sæt sprinklere er blevet monteret – ét til at tilfredsstille kravet og ét til at kunne slukke en eventuel brand. På et stort vogndæk, for eksempel på et ro/ro-skib, kan et sæt sprinklerdyser inklusive arrangementsdesign, installation og godkendelse sagtens løbe op i adskillige hundrede tusinde kroner, og det beløb kan man fremover spare, siger han.

Det eksisterende IMO MSC cirkulære nr. 1430 kræver, at sprinklerdyser skal placeres højst 60 cm fra undersiden af dækket for at kunne sprede vand over og imellem alle køretøjer.

I dag har pladedragerne under dæk dog højder på op til 1,5 meter med en betydelig flange. Det er med til at skygge for de højt placerede sprinklere og give områder, som ikke er beskyttet af vand.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125