23948sdkhjf

Læsø-færgens motor runder milepæl

Margrete Læsøs to hovedmotorer har netop rundet 100.000 timer i drift, siden færgen blev indsat i juni 1997

100.000 timer, eller hvad der svarer til 11,5 års uafbrudt drift. Så længe har MAN-maskineriet på Læse-færgen Margrete kørt, siden færgen blev taget i brug på ruten mellem Læsø og Frederikshavn 1. juni 1997.

- Hvis man skal sammenligne motorens præstation med noget, mange kender, så svarer det til, at en bilmotor har kørt en million kilometer, siger seniormanager Lars Henrik Hejlesen fra MAN Diesel & Turbo Frederikshavn, som har produceret færgens to motorer i netop Frederikshavn.

- 100.000 timer i drift er for os en særlig milepæl, som er med til at styrke den faglige stolthed over motorerne, siger han.

Lars Henrik Hejlesen var taget ned til Læsøfærgen for at mødes med en række af de mennesker, som har sørget for at vedligeholde de to motorer: De fem maskinchefer samt den nuværende og pensionerede vedligeholdelseschef.

Vedligeholdelseschef Peter Clausen takkede for den messingplade, som han på vegne af de ansatte modtog fra MAN Diesel & Turbo.

- Margrete Læsø og hendes fremdrivningsmaskineri er i særdeles god stand, og hun vil sikkert kunne sejle i mange år fremover. Der er 100.000 timer mere i hende, siger vedligeholdelseschef Peter Clausen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109