23948sdkhjf

Sømandsliv: Skibsdreng i Kompagniet

Breve og dagbøger giver et indblik i livet til søs i 1700-tallet
1700-tallet og langt op i 1800-tallet havde ét enkelt firma monopol på sejlads og handel på Kina, nemlig Det Kongelige Danske Oktrojerede Asiatiske Kompani med hovedsæde på Christianshavn.

På store tremastede fregatter - datidens største handelsskibe - blev store mængder sølv sendt afsted til Kina for at betale for den eftertragtede te fra Riget i Midten.

Ombord på skibene var 100-150 besætningsmedlemmer - langt de fleste søfolk, der var nødvendige for at håndtere den store og komplicerede rigning med mange sejl. En mindre del af besætningen var de såkaldte handelsbetjente, dvs købmænd ansat af kompaniet til at tage vare på lasten på rejsen og til at stå for handlen i Kina.

Skibsdreng
De fleste af disse tusinder af mennesker kender vi meget lidt til - de er stort set forsvundet ud af historien, men enkelte har efterladt sig breve, beretninger eller dagbøger, der kan give os et indblik i hvordan deres liv og maritime karrierer forløb.

Et af disse besætningsmedlemmer var Theodor Emil Ludvigsen, der som 14-årig blev hyret som skibsdreng ombord på Asiatisk Kompagnis skib Kronprindsessen på vej mod den danske handelsstation i Bengalen.

Ludvigsen, der var vokset op på landet ved Holbæk, havde aldrig sejlet før, og tilbragte de første otte dage på skibet med at være søsyg i sin køje, frysende i det uopvarmede skib i november.

Men derefter blev rejsen i højere grad et eventyr for den store dreng - ikke mindst opholdet i Bengalen efter seks måneders rejse. Det eksotiske folkeliv fascinerede

Styrmand
Ludvigsen og det rige dyre- og planteliv grundlagde en livslang interesse, som skulle følge ham på alle hans senere rejser rundt i Asien.

På trods af det ubekvemme liv ombord på kompagniskibet blev unge Ludvigsen ikke skræmt væk, så efter sin konfirmation tog han en navigationseksamen, så han på den næste rejse med Kronprindsessen kunne fungere som styrmandselev, denne gang til Kina. Efter 15 måneders rejse frem og tilbage avancerede han til reservestyrmand på sin tredje rejse, og efter dødsfald ombord fungerede han også som skibsindentant, d.v.s. havde ansvar for skibets forsyninger.

Sikret for livet
På hans efterfølgende to rejser betød flere dødsfald at han også fik opgaver som handelsbetjent og lærte flere kinesiske købmænd at kende.

På denne tid forsøgte Asiatisk Kompagni også at udvide handlen på Philippinerne, Mauritius og det nuværende Indonesien, så her kom Ludvigsen også til at gøre sig flere bekendtskaber, også blandt danske købmænd.

Efter sin og kompagniets sidste rejse i 1834 var han kun omkring 30 år, men havde allerede set mere af verden end de fleste, og havde tjent så godt i kompagniets tjeneste, så han takket være heldige investeringer af pengene i det store hele kunne leve af frugten af sin ungdoms arbejde gennem hele livet.

Sidste opgave
Ludvigsen blev i første omgang ansat i kompagniet efter anbefaling af hans onkel, som var en af direktørerne.

Men undervejs arbejdede han sig op fra skibsdreng til officer og senere særdeles veltjenende handelsbetjent.

Slægtskabet til selskabets ledelse har næppe skadet karrieren undervejs, men ved både at passe sit arbejde og være på det rette sted, når posterne skulle fordeles efter de mange dødsfald ombord, lykkedes det Ludvigsen at få en lang og indbringende karriere i Asiatisk Kompagni, der sang på sidste vers i denne periode.

Hans allersidste opgave for det gamle kompagni blev at ordne dets mange papirer inden de blev afleve- ret til det nuværende Rigsarkiv, hvor forskere nu i generationer har studeret de omfangsrige arkivalier, der giver et indblik i en forsvundet og fascinerende verden.

I udstillingen ’Teselskabet’ - den første globalisering på Museet for Søfart i Helingør kan du se flere personer og genstande fra kinahandlen og den globale handel, som Danmark-Norge var dybt involveret i fra 1700-tallet og frem.





Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093