23948sdkhjf

Offshoreenergy rykker ind på Esbjerg Havn

Klyngeorganisation og innovationsnetværk for den danske offshoreindustri, Offshoreenergy.dk, er blandt de første nye lejere i NorSea Group Denmarks nye domicil på Esbjerg Havn, ’House of Offshore Innovation’.

Og de er ikke de eneste. Selvom første spadestik kun er lige om hjørnet, er alt næsten er fyldt op. 

- De tanker, som ligger bag dette nye hus, flugter glimrende med vores målsætning om øget innovation, hvor hele værdikæden styrkes gennem synergi. Vi skal skabe vækst i en branche af stor betydning, og det tror vi på, at vi får rigtigt gode muligheder for at gøre i et miljø, hvor omdrejningspunktet er at gøre hinanden stærkere. Der er en ånd over det her projekt, som rammer plet i forhold til de ting, som vi arbejder med, siger Glenda Napier, CEO i Offshoreenergy.dk om udsigten til at rykke ind i det nye innovationshus.

Gælder sig til den nye nabo
Efter planen flytter Offshoreenergy.dk ind i ’House of Offshore Innovation’ senere på året, og hos NorSea Group Denmark glæder man sig til det nye naboskab

- Offshoreenergy.dk og NorSea Group spiller på de samme tangenter, og det er en rigtig attraktiv nabo, vi får ind i det nye hus. De har nogle kompetencer og kontaktflader, som både NorSea Group Denmark og andre virksomheder kan drage stor nytte af, siger Jesper Høj-Hansen, CEO i NorSea Group.

NorSea Group ’House of Offshore Innovation’ får omkring 400 kontorpladser, som NorSea Group Denmark selv kommer til at bruge cirka 100 af.

Kilde: Offshoreenergy.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095