23948sdkhjf

Rederierne frygter støtte giver overkapacitet

Sydkorea giver de koreanske værfter og rederier en hjælpende hånd med ny ordning. Resultatet kan blive øget overkapacitet, lyder det fra Danske Rederier

Sydkoreas både shipping og skibsværftsindustri har været hårdt ramt de senere år. I januar godkendte den sydkoreanske regering så etableringen af Korea Maritime Corporation, der skal understøtte de to sydkoreanske maritime sektorer. Det skriver Danske Rederier i en pressemeddelelse.

I disse dage besøger den danske erhvervsminister Brian Mikkelsen netop Sydkorea for blandt andet at promovere de danske kompetencer inden for skibsfart og den maritime industri. Danske Rederier er også med på.

Vil finde hoved og hale på tiltaget
Hos Danske Rederier er man bekymret for den nuværende udvikling i Korea med etableringen af Korea Maritime Corporation. Her går bekymringerne på den direkte subsidiering af de koreanske redere og den direkte understøttelse af de koreanske værfter, som har til formål at øge kapaciteten og genskabe arbejdspladser i den koreanske industri.

- Det kan resultere i skibe som, der alt andet lige ikke er en normal kommerciel efterspørgsel på og derfor potentielt set vil skabe yderligere kapacitet i et marked, som allerede er præget af flere skibe end laster. Det kan være markedsforstyrrende. Derfor vil vi i første omgang benytte de politiske møder her i Korea til at finde hoved og hale på de nye tiltag for at vurdere deres effekt nærmere, siger Jacob K. Clasen, direktør i Danske Rederier. 

Korea Maritime Corporation vil have en samlet finansiel kapacitet på 4,5 mia. dollars og har samtidig en erklæret målsætning for 2018 om at understøtte ordrer til de koreanske skibsværfter på 60 til 70 skibe. Målsætningen øges frem imod 2020 til over 200 nybygninger. Ifølge det koreanske ministerium for Hav og Fiskeri kan op i mod 40 koreanske rederier forvente støtte fra Korea Maritime Corporation. Støtten forventes at dække fra 15 - 40 procent af nybygningsprisen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094