23948sdkhjf

Kæmpe fundamenter over Køge Havn til Kriegers Flak

Blue Water er inde over transporten af to fundamenter på 8.000 og 10.000 tons til havmølleparken Kriegers Flak

I januar forlod to fundamenter på 35 og 40 meter til Krigers Flaks offshore transformeranlæg den belgiske by Oostende. Kursen gik mod Køge. Fundamenterne, såkaldte gravity based foundations, blev støbt direkte på semi-submersible- prammen 'Boabarge 37'.

I Køge afventer fundamenterne ankomsten af heavy-lift-fartøjet 'Rambiz' og en vejrmæssigt stille periode, så float-on-operationen og installationen på Kriegers Flak kan udføres.

De to fundamenter, som vejer henholdsvis 8.000 og 10.000 tons, vil akkumulere elektricitet fra de 72 turbiner. Elektriciteten distribueres til Danmark og Tyskland og vil forsyne cirka 600.000 husstande.

Prammen vil blive bugseret ind i Køge Havn af slæbebåden 'Zeus of Finland' og en assisterende slæbebåd. Bugseringen koordineres af to piloter med lokalt kendskab.

- Vi er stolte over at være udnævnt til agenter for Jan De Nul Group til Kriegers Flak-projektet, og vi ser frem til at modtage de to fundamenter i Køge. Det bliver et imponerende syn, og det skal blive et samtaleemne i byen, siger Nicolai Keller fra Blue Waters agencyafdeling i København, som står for projektet.

Udover at koordinere havneanløbet vil Blue Water assistere med ad-hoc ydelser under fartøjets ophold i Køge.

Granit til fundamenterne også over Køge
Fundamenterne skal, når vejr og andre faktorer spiller sammen, sættes på havbunden. Herefter skal de ballastes med ca. 26.000 knust granit. Granitten ligger allerede klar på Køge Havn efter indskibning fra Norge. 

Et multipurpose fartøj ’Adhemar De Saint-Venant’, som er ejet af Jan De Nul Group, vil stå for afhentning af granitten i Køge i løbet af de næste måneder, og placere den i og omkring fundamenterne på havbunden. 

Jan De Nul Group, der i løbet af de sidste måneder bygget disse fundamenter, er ansvarlig for installation med mere til søs. De har etableret kontor i Køge så længe arbejdet pågår.

Fakta: Kriegers Flak

Kriegers Flak havvindmølleparken er ejet af Vattenfall og består af 72 Siemens Gamesa 8 MW vindmøller.

Det forventes, at vindmølleparken står færdig i 2022.

Kilde: Blue Water Shipping og Køge Havn

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125